Mellem træerne af Gyrðir Elíasson

Spar op til

129 kr.

91/100
Fremragende bog
ifølge 9 anmeldere

Mellem træernenovelleraf Gyrðir Elíasson

Vinder af Nordisk Råds Litteraturpris!

“Magisk minimalisme … sublim sprogkunst … Gyrðir Elíasson fortjener sin pris.” – Jørgen Johansen, Berlingske 

“… imponerer med stilistisk ordkunst … Elíasson kan vride en scene af led, ikke så den smælder i en pointe, men tager en umærkelig drejning” – May Schack, Politiken 

“Mørk og bitter litteraturkonfekture.” – Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten 

“Og hvilken bog! … misundelsesværdig sikker, legende let, overskudsagtig på den fede måde.” – Peter Hagmund, Fyens Stiftstidende 

“… han fortjener i den grad prisen. (…) Er der et stille ventilerende vanvid i Gyrðir Eliassons noveller, og en stedvis morderisk intention, er der også en stille humor og en forsonende skønhed over nogle af dem.” – Henrik Wivel, Weekendavisen 

“MESTERLIGT. (…) en fænomenal novellesamling … en af efterårets bedste, mest læse- og bevaringsværdige bøger” – Anders Juhl Rasmussen, Kristeligt Dagblad

'Mellem træerne' er 47 små noveller, som er kendetegnet ved et billeddannende og påtrængende sprog, hvor en stille uhygge, ensomhed og desperation ofte sniger sig ind på læseren. Virkeligheden som vi kender den synes ophævet, men alligevel tager alle novellerne udgangspunkt i en let genkendelig hverdag. Humoren er ofte ikke til at tage fejl af, men den er kulsort som de drømme, forfatteren forfører med. 'Mellem træerne' er en kuldslået, nordisk novellesamling af høj, international kvalitet.
91/100
Fremragende bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Mellem træerne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 23-08-2011

Magisk minimalisme

Ensomhed er et gennemgående tema i Gydir Eliassons noveller, men det er den eksistentielle slags, der blandt andet manifesteres i urovækkende møder med foruroligende væsner eller døden selv. Samtidig er humoren fremtrædende og kommer ofte til udtryk i kåde indfald, der blander realismen og melankolien op med eventyr. Det er ”sublim sprogkunst” og bogen er ”fornemt oversat af Erik Skyum-Nielsen.” [Kort referat]

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 28-09-2011

Menneskers famlende søgen efter mening

En fænomenal novellesamling, der lader hverdagens forudsigelighed og fantasiens uberegnelighed støde sammen. Den er skrevet i forlængelse af den islandske tradition for litteratur om overnaturlige tildragelser, tonen er mørk og alvorsfuld isprængt en grotesk humor, og de koncentrerede noveller skildrer ofte et menneskes møde med sin omverden - og dermed sig selv. En absolut bemærkelsesværdig bog. [Kort referat]

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 23-09-2011

Fortællinger af den anden verden

Det gådefulde og drømmefyldte univers kendt fra folkeeventyrene er den underliggende strøm i islandske Gyrdir Eliassons 47 novellers store samling, og klæder hans 'enkle, nøgterne sprogføring, som er fyldestgørende uden at fylde'. Novellerne er oversat til 'drømmeskønt dansk' af Erik Skyum-Nielsen, og det er ikke særlig overraskende, at det var denne bog, der løb af med dette års Nordisk Råds Litteraturpris. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 23-08-2011
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Henrik Wivel 26-08-2011

Stille vand

Novellerne rummer nogle af de samme kvaliteter som Alfred Hitchcocks film, idet de udforsker den uvisse grænse mellem det normale og vanviddet, virkeligheden og hallucinationen. Gyrdir Eliasson skriver enkelt, men dybt, og arbejder så effektivt med overraskelsesmomentet, at læseren let lader sig opsluge af hans "uheldsvangre, vanvidssimrende noveller". [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Svend Skriver 04-09-2011

Værd at læse

’Døden dukker op de mest overraskende steder’ i Gydir Eliassons overrumplende novellesamling. Forfatteren skriver frygtelig godt og mikser på skønneste vis mystik og overraskelse. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 23-08-2011

Mørk og bitter litteraturkonfekture

Gyrdir Eliasson har modtaget Nordisk Råds litteraturpris for denne fine samling 'suggestive og meget omhyggeligt udarbejdede' noveller. Det fremmedes indbrud i det velkendte er ét af hovedtemaerne, og kun i få af teksterne fremstår det klart, hvad meningen er - heldigvis. Erik Skyum-Nielsen har lavet en sikker og stemningsfuld oversættelse. [Kort referat]

T
Thoughts in purplue
anmeldt 06-02-2017
100/100
LL
fra Litteraturlinjer
anmeldt 27-11-2017
Ikke lagt online