Vaffelhjerte af Maria Parr

Spar op til

129 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Vaffelhjerteaf Maria Parr

Vaffelhjerte er en bog om venskabet mellem Theo og Lena. Lena er tynd og har grønne øjne og syv fregner på næsen. Theos farfar plejer at sige at hun æder som en hest og ligner en cykel. Theo, eller Theobald Rodrik som han egentlig hedder, og Lena bor i den lille by Knald-Mathilde, som farfaren kalder ’vores kongerige’. De er naboer og går i samme klasse og er fulde af gode idéer og skarnsstreger. De laver tovbane, leger anden verdenskrig, optræder som gademusikanter, starter et plejehjem for heste - og nyder faster-farmors vafler. Og da de i søndagsskolen hører om Noahs ark og om hvordan jorden blev forvandlet til et hav, fylder de onklens båd med dyr og insekter.


Maria Parr har skrevet en historie om to viltre og initiativrige børn som finder på det mest utrolige. En bog som taler til både hjertet og lattermusklerne.


”En hyldest til venskab og fantasi.” Aftenposten


Maria Parr (f. 1981) er norsk børnelitteraturs nye stjerne og er af anmelderne blevet sammenlignet med Astrid Lindgren. Hun debuterede i 2005 med Vaffelhjerte og fik det store gennembrud i 2009 med Tonje Glimmerdal. Bogen indbragte både Brageprisen og Kritikerprisen og året efter fik den Die Zeits pris for årets børnebog i Tyskland. Maria Parrs to bøger er solgt i mere end 150.000 eksemplarer.


Vaffelhjerte er nu solgt til 16 lande, senest USA, England, Rusland og Kina, og lavet som tv-serie.

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Vaffelhjerte' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.