Bergeners af Tomas Espedal

Spar op til

63 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Bergenersaf Tomas Espedal

Det begynder i New York City, på det mondæne Standard Hotel, og ender på Askanischer Hof i Berlin, et hotel som har set bedre dage. Mellem verdensbyerne ligger Bergen, Espedals hjemby. Her vandrer han rundt i gaderne, gør notater, reflekterer, skriver dagbog og breve, og inspireret af James Joyces Dubliners tegner han et billede af Bergen, møder forfatterkollegaer og andre bergensere. Han hører anekdoter og fortæller historier. Han længes ud, og han længes hjem.

"Bergeners er en humoristisk bog med den hvide klovns tragiske smil, der gemmer på fortvivlelse. Det er Bergen, og regnen siler ned. Titlen er en hilsen til James Joyce og hans Dubliners. Espedal portrætterer sin hjemby og dens litterære liv, forfatterne myldrer i byen og verden og bogen: Knausgård, Løveid, Solstad, Borges, Klougart, Jordal, Bernhard, Søndergaard, Handke, Moravia, Aasprong og mange, mange flere. For Espedal og for Vorherre er vi alle bergeners knyttet til denne by, hvorfra en verden går, Norges intellektuelle hovedstad. Espedal formår fuldstændig ubesværet og uprætentiøst at være meget norsk og meget international på én gang, også det gør ham så indtagende." – Bjørn Bredal, Politiken

"152 siders konsekvent prosa. Let og legende og som en lang sjælerejse. Jeg havde slet ikke lyst til at slippe Espedal igen. Hvad skal jeg sige andet, end at han må være en favorit til årets Nordisk Råds Litteraturpris." – Peter Nielsen, Information

80/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Bergeners" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Peter Nielsen 30-05-2014
Den smukkeste prosa, der skrives lige nu i Norden

Smukkest i Norden

'Der er Tomas Espedal, og så er der alle de andre. Han sætter sin helt egen mægtige standard for, hvad god litteratur er' og skriver om ensomhed, så man mærker den eksistentielle tyngde på egen krop. I denne bog, der blander dagbogsoptegnelser, digt, noveller, essays og brev, er kærlighedssorgen knugende gennem hele bogen, men alligevel fordyber Espedal sig ikke i den. 'Han bevæger sig rundt omkring og i spring. Det er hans kunst. Vi får ikke kronologi og tragiske følgelogikker, men episoder og fragmenter. For sådan er et liv, når det erindres og bliver til prosa. Og noget af den smukkeste prosa, der skrives lige nu i Norden.' [Kort referat]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 08-07-2014
Vedkommende og prægnant er den gode nordmand

Bergen i bevidstheden

Der er stor forskel på melankoli og sentimentalitet. Den norske forfatter Tomas Espedal byder på en del af det første, men intet af det sidste i denne kloge og meget personlige ’bog om folk i Bergen og omegn.’ Han er ’eminent til ukunstlet at formulere tilværelsens kompleksitet, såvel det lavpraktiske som det høje, men det tager lidt tid at komme ind på livet af hans kun tilsyneladende skødesløse stil. [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Marianne Krogh Andersen 28-05-2014
Smukt, fortættet, så sitrende. Så fortvivlet. Så sandt

Bergen - og os

Man får lyst til at slentre i regnen i Bergen, når man læser bogen. Forfatteren favner hele verden i strøtanker, anekdoter, digte og skrøner om sin barndomsby, hvor vi møder et kulørt udsnit af byens eksistenser. Sproget er fortættet poetisk; så sitrende, så fortvivlet og så sandt. Det er en vild, sørgelig og smuk bog med sin helt egen organiske rytme. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 25-05-2014
Intens og nærværende

Melankoli i mesterklasse

Norske Tomas Espedal vendte hjem til Bergen, efter at hans kæreste slog op med ham på en fancy New York-restaurant. Her forsøgte han 'at skrive sig væk fra kærestesorgen, hvilket selvfølgelig ikke lykkes. I stedet er bogen blevet til en kærlighedserklæring til forfattervennerne, til litteraturen og til de dovne dage, han tilbringer på hotelværelser i fremmede byer.' Resultatet er en 'intens og nærværende' prosa skrevet med 'øjnene på stilke og med en barnlig og rundtosset undren.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 17-05-2014
Fascinerende ... værd at læse
80/100
M
fra Mest om bøger
anmeldt 07-09-2020
Espedal skriver en vidunderlig prosa
67/100
LN
Glimrende anmeldelse fra Littuna.nu
anmeldt af August Toftgaard Madsen 08-10-2018
Personskildringer og stemningsbilleder fra Bergen
Også værd at læse for folk, som ikke har personligt kendskab til Bergen

En ærlig Tomas Espedal fortæller om sin hjemby og sin ensomhed

Tomas Espedal bliver forladt af kæresten, og datteren er flyttet til Oslo for at studere. Selv hænger han fast i byen, han er født og opvokset i, og her sidder han nu midtvejs i livet som en anerkendt, men ensom forfatter med gennembruddet bag sig og uden nogen hverdag at stå op til. Han giver sig til at beskrive det, han har lige for hånden: Bergen, samt længslen efter nogen at dele livet med. [Kort uddrag]