Fra fankultur til finkultur
En af Danmarks mest vidende eksperter på hooliganisme og fodboldvold, Peter Grønlund, taler i denne bog med 'flere end 30 navngivne, britiske hooligans, heraf flere af de seneste årtiers mest toneangivende, samt en række af de mest betydningsfulde forskere i fankultur.' Tilsammen giver de en 'let læst indføring i den mørke side af britisk fodboldkultur' og portrætterer hooliganerne som andet og mere end blot simple bøller. Desværre tipper bogens balance og det er ikke altid at de medvirkendes 'de rabiate og selvforherligende udsagn' får passende modspil fra bogens øvrige kilder. En anden svaghed er, at det meste af teksten består af mere eller mindre 'uredigeret båndudskrift' og at der ikke er ryddet grundigt nok ud i de alt for mange gentagelser. [Kort referat]