Senseis mappe af Hiromi Kawakami

Spar op til

99 kr.

73/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Senseis mappeaf Hiromi Kawakami

Vidunderlig, smuk japansk roman


 Tsukiko er 37 år gammel, arbejder på et kontor og bor alene. En aften møder hun tilfældigvis en af sine gamle lærere fra gymnasitiden på en lokal bar. Tsukiko har altid blot kaldt ham ’sensei’ – lærer. Han er tredive år ældre end hende, pensioneret og formodentlig enke.



Kawakami beretter på smukkeste vis om det forhold, der opstår mellem dem. Med små antydninger til årtidernes skiften, drikkevarernes temperaturer, madens ingredienser, kirsebærtræernes blomster indhylles læseren i en stærk medfølelse for begge hovedpersoner, og man drages umærkeligt ind i deres fortættede ensomhed. 



 I et roligt tempo og i et enkelt, men billedskabende sprog beretter Hiromi Kawakami historien om det umage par. På overfladen sker der ikke meget, men under overfladen udspinder der sig en lidenskabelig kærlighedshistorie. 





 Senseis mappe er en fortryllende roman; den er smuk, den er stille, den er stærk og varm – og den er japansk på den der forunderlige måde. Man mærker de store kulturmæssige forskelle, men samtidig mærker man også alle de menneskelige ligheder. Romanens måde at beskrive både ensomhed og kærlighed på er suveræn. Og med god grund regnes Kawakami blandt Japans mest betydningsfulde nulevende forfattere. 


73/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Senseis mappe" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 06-10-2013
En helt enkel historie med sin egen fine lille buket af paradokser
Ikke lagt online
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristine Kabel 10-10-2013
En lille glimtende perle

Varm tofu og ensomhed

Denne smukke japanske kærlighedsfortælling om yngre kvinde og ældre mand kunne minde lidt om filmen 'Lost in Translation' tilsat litterær minimalisme og knastør humor. Først og fremmest er romanen dog helt sin egen 'lille glimtende perle om tilbageholdt, intens kærlighed.' [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Linea Maja Ernst 04-10-2013
Gribende akavet særlingekærlighed

Gribende akavet særlingekærlighed

Anmelderen nød at flyde med i denne adstadigt flydende kærlighedsfortælling om to ensomme særlinge, der langsomt falder for hinanden. Hvis man vil have 'plot og action' bliver man skuffet, men som en skildring af kærlighed på japansk baggrund er det en øm og gribende bog. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Peter Adolphsen 26-09-2013
En rørende kærlighedshistorie

Sød soja og sesamolie

Der sker ikke meget i japanske Hiromi Kawakamis roman om en yngre kvinde, der møder sin ældre gymnasielærer og langsomt forelsker sig. Det er nogenlunde handlingen, som sammen med udpenslede, æstetiske beskrivelser af mad kunne have været en irriterende finlitterær øvelse i kedsomhed, men som imod anmelderens forventning faktisk udvikler sig til en rørende kærlighedshistorie og et fint portræt af to ensomme mennesker, der finder hinanden. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Louise Windfeld-Høeberg 01-11-2013
Luner om hjertet

Jeg er forelsket i Dem

En vemodig, men også hjertevarm fortælling om et forsigtigt kærlighedsforhold. Forfatteren er en af Japans mest respekterede, og hun har modtaget mange roser. Til trods for det skal læsere dog advares om, at handlingen i bogen skrider frem i et næsten foruroligende roligt tempo. Dette kræver meget af læseren, men fortsætter man, sniger kærlighedshistorien sig ind på en. [Kort referat]

Ikke lagt online