Begravelseaf Rolf Sparre Johansson

Rørende og perspektivrig bog om døden

Rolf Sparre Johanssons digtsamling ”Begravelse” handler om døden og sorgen, så man føler, at man sidder over for et andet menneske [Kort uddrag]

Flakkende gentlemansorg

Begravelse. Stammende langdigt forsøger ærligt og udsat at fortælle om arbejdet med en mors død. [Kort uddrag]

Sorgen sætter sig i sproget

Rolf Sparre Johanssons langdigt ’Begravelse’ er et imponerende klart vidnesbyrd om, hvordan sorgen sætter sig i sproget, og hvordan tabet af en mor manifesterer sig i praktiske gøremål og uafklarede familierelationer [Kort uddrag]

Overlagt tøven i trænge rum

’Det er umuligt ikke at blive rørt over Rolf Sparre Johanssons både nænsomme og usminkede erindringsarbejde’ i denne digtsamling, der ’flakkende optegner det forløb og de sociale tableauer, der knytter sig til’ moderens død: ’Hospitalet, operationen, afskeden. Dage med sorg, planlægning og pragmatik. Begravelse og retur til normalen.’ Men der er også noget lige lovlig lukket over konstruktionen, som ikke ændrer ved at ’vi med Rolf Sparre Johansson har at gøre med et enormt sympatisk og ukrukket forfatterskab med et stort potentiale.’ [Kort referat]

Begravelse af Rolf Sparre Johansson

Har sorgen et sprog? Og hvis det har, hvordan ser det så ud, hvordan lyder det og hvilken indvirkning har det? Et muligt bud på et sorg-sprog finder vi i Rolf Sparre Johanssons langdigt Begravelse. [Kort uddrag]

Døde mennesker får gul hud

Rolf Sparre Johanssons BEGRAVELSE er et åbent sår, hvor sproget falder over sig selv i et forsøg på at tale om det, man ikke kan sætte ord på. [Kort uddrag]