Magenta af Ola Bauer

Spar op til

78 kr.

81/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Magentaaf Ola Bauer

"Verdenslitteratur." Berlingske 6 stjerner

"Bauer er den virtuose vildmand ... en guldfugl." Jyllands-Posten 6 stjerner

“Historien oser af cigaretter uden filter, cool jazz og billig parfume.” Bergens Tidende 

“Det her er ikke ment som en anbefaling, det er en ordre, et påbud til alle som er interesseret i moderne norsk litteratur:smut hen til nærmeste boghandel og anskaf jer Bauers sidste roman! Det er på tide at det brede publikum får næseborene åbnet for den bouquet som stiger op fra Bauers prosakunst.” Øystein Rottem, Dagbladet

OLA BAUER (1943-1999) nåede at skrive ti romanerfør han døde, 56 år gammel. Han debuterede i 1976 med Grafitti, en debut som ifølge Johan Borgen gav “et udslag på 7,7 på Richters jordskælvsskala”. Siden er han blevet en kultforfatter. Per Petterson kalder ham Sandemoses arvtager og Norges eneste genuine beatforfatter. Han er nøgen, vild, en drømmer og en løgner med en sort humor, men først og fremmest er han en oprører og outsider der ikke kan sættes i bås, og hans bøger er sanselige og kompromisløse, fulde af dramaer og stærke følelser.

I Hestehovedtågen fulgte vi Tom fra han var ti år og voksede op i efterkrigstidens Oslomed sin mor, kunstmaleren Lister, og hendesto elskere, Robert og Munken. I Sortefod var Tom blevet 16 år. Efter fem år på ‘kostskolenfor vanskelige børn’ kom han i 1957 hjem til Robert og Lister. Han var Sortefod, en kriger og outsider der intet frygtede. I Magenta er Tom blevet 20 år. Sammen med Eva fra konditoriet har han været verdenrundt til søs. Eva er kahytsjomfru og nyder livet på skibet, men Tom er ingen sømand og efter fire år til søs går de i land og indtager Paris. Da pengene slipper op og Evaforlader ham, tager Tom arbejde på et bordel. En dag dukker hans gamle lærer Flågvitet op.

ANMELDERNE SKREV 
“Det er blevet en fremragende roman; når han er bedst er han lige så skarp som Mykle og rå og eksplosiv som Céline ...Virtuos Bauer. En rus og et orgie af hensynsløs skrivekunst.” AFTENPOSTEN

"Jeg kan ikke komme på nogen norsk forfatter i dag som skriver en så potent prosa som Bauer: gnistrende energisk, dirrende rå, og drivende morsom." - KNUT FALDBAKKEN, VG
81/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Magenta" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 29-11-2014
Et sprogligt mesterværk, der syder og bobler af lugte, lyde og synsindtryk

På beatet

Ola Bauer er blevet kaldt Norges eneste ægte beat-forfatter, og hans romanserie om Tom er ’et rent og råt pletskud af en udviklingshistorie’ og dette tredje bind er et enestående pariserportræt og ’et sprogligt mesterværk, der syder og bobler af lugte, lyde og synsindtryk.’ [Kort referat]

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Knippel 29-11-2014
Så englene synger

Bordellets altmuligmand

Norske Ola Bauer skriver ’så englene synger’ i dette tredje bind af hans romanserie om alter egoet Tom, som nu er i starten af 20’erne. Bogen er ’en rasende frontberetning fra det lastefulde, benzinosende, horndyttende, klaustrofobiske, flirtende og virile Paris samt en sanselig krønike om en ung mands voldsomme seksualitet.’ [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 05-12-2014
Et stort værk

En stormer i norsk drengeliv

Med dette tredje bind i Ola Bauers fire romaner om drengen/knægten/manden Tom er ’et stort værk ved at være fuldendt på dansk.’ Både romanerne og hovedpersonen er kendetegnet ved ’en indre gejst, der udfolder sig gyngende i sprogligt frodige lianer og på spor i fantasiens underskov, der lugter af køn og drift.’ [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 21-12-2014
Fræsende og forrygende fortalt
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 12-12-2014
Kører for fuld udblæsning

Sturm, Drang og manér

’Tredje bind af norske Ola Bauers romanværk kører for fuld udblæsning’ med et sprogligt drive, der mindsker anmelderens ærgrelse over den ’styrtsø af klicheer, forfatteren hælder ud af ærmet.’ Det er dog et problem, at romanen er fuld af løse ender og at ’Paris og dens mennesker og steder træder mere i karakter, bliver mere fascinerende end hovedpersonen selv.’ Forhåbentlig afsluttes dette firebindsværk med en flot finale, der binder de mange flagrende tråde sammen. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 19-12-2014
En eksplosion af farver og undergangsdrift
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Bent Stenbakken 01-12-2014
Fyldt med humoristisk, kostelige scener

Mand finder sig selv på pariserbordel

Man vender lystigt siderne og fortaber sig i Ola Bauers rablende fortælling om den unge Tommys forsøg på at finde sig selv på et pariserbordel i 1961. ’Sine steder er det råt direkte, andre steder lysende poetisk, på en gang følsomt og samtidigt smertefuldt, som når du pirker i et åbent kødsår’ og hele tiden ’fyldt med med humoristisk, kostelige scener’ skrevet frem i ’enkel og umiddelbar forståelig prosa.’ [Kort referat]

Ikke lagt online