Digte fra en blondekant af Karen Zubari

Spar op til

2 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Digte fra en blondekantaf Karen Zubari

Milevidt fra Indkantsdanmark ligger der en blonde af bølgebrus om landet. Der er højt til himlen og langt til horisonten, og der er hjerterum og plads. Det kan der komme digte ud af. 


Digte fra en blondekant handler om naturen og menneskene derude. Der er poetiske stemningsbilleder, underfundige originaler, fandenivoldsk ærlighed og en ukuelig optimisme, for selvom alting lukker, og arbejdspladser forsvinder, så kan man ikke kvæle de små samfund. Vi er til Late night i Røde Kors-butikken, møder en flyvsk skomager fra Rødby, overrasker en dækningsløs penselsvinger på afveje og er til narkoopgør med en hætteklædt måge i Ålbæk Havn.


Digtene er hverken højtravende eller mystiske. På versefødder går de lige i folk med træsko på. Flere af dem har allerede været udsat for iderige komponisters hang til musikalske unoder. Forståeligt nok, for teksterne er som skabt til viser.


 


Uddrag af bogen 


Når solen stod lavt i de to horisonter


Var havet et spejl af det pureste guld


Den bølgende silke fik kridhvide blonder


Når storm i november rev alting omkuld


Mindst tusinde måner var skiftet deroppe


Orkaner og stille og skumklædte toppe


Den kendte det hele og skyernes dans


Men hvorfra fik stenen sin glans


 


Om forfatteren


Karen Zubari, f. 1953, stammer fra Bagsværd. Tresproglig korrespondent. Flyttede i 2007 til Lolland. Forfatter til viser og danske sange, som er sat i musik og udgivet i sangbøger og på cd med forskellige kunstnere. Aktiv i Visens Venner i Nykøbing F. Medlem af Ældrerådet i Lolland Kommune. 

?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Digte fra en blondekant' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.370 andre anmeldelser af bøger.