Kunsten at miste af Alice Zeniter

Spar op til

66 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Kunsten at misteaf Alice Zeniter

**BESTSELLERROMAN**
**SOLGT I MERE END 400.000 EKSEMPLARER I FRANKRIG**

**VINDER AF GONCOURT-UNGDOMSPRISEN 2017 **
**VINDER AF AVISEN LE MONDES LITTERATURPRIS 2017 **

Fra sin plads på færgens dæk ser Naïma Algeriets kyst nærme sig. Bag sig har hun et Paris, der er rystet af terrorangreb, foran sig et land, som indtil nu kun har været et ubetydeligt baggrundstæppe i hendes liv.

Naïmas farfar Ali var olivenbonde i Algeriet og måtte flygte ud af landet ved uafhængighedskrigens afslutning i 1962. Sådan gik det for mange algeriere, der havde samarbejdet med kolonimagten. I Frankrig blev de sat i lejre, inden de blev sluset videre til de nybyggede sociale boligområder og de dårligste jobs. Her voksede Naïmas far Hamid op, dybt splittet mellem sin gamle og nye kultur. For Naïma er alt dette fortid, men hvordan skal man forstå sin egen historie, når ingenting er blevet fortalt.

Alice Zeniter har med Kunsten at miste skrevet en kraftfuld og modig fortælling, som er mere aktuel end nogensinde, om en familie, der er fanget af sin fortid. Men også om friheden til at være sig selv, på trods af personlige og sociale barrierer.

Alice Zeniter (f. 1986) er forfatter, dramaturg og teaterinstruktør, uddannet fra eliteuniversitetet École normale supérieure i Paris. Hun voksede op i Normandiet med en fransk mor og en algerisk far. Kun 16 år gammel debuterede hun som forfatter. Siden da har hun skrevet yderligere fire romaner, der alle er prisbelønnede. Kunsten at miste markerede Zeniters helt store gennembrud i Frankrig. Den er solgt i mere end 400.000 eksemplarer, fik stor kritikerros og vandt bl.a. Goncourt-ungdomsprisen og avisen Le Mondes litteraturpris 2017.
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Kunsten at miste" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Matthias Dressler-Bredsdorff 22-07-2019
Masser af empati, masser af liv
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Maiken Kjær Svare 07-01-2020
En meget velskrevet roman, som giver stof til eftertanke
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Beth Høst 30-07-2019
Gribende beretning

KUNSTEN AT MISTE

Gribende beretning om en algiersk familie, der emigrerer til Frankrig, er en historie om kulturkløfter og om bindinger, der er ubeskriveligt svære at slippe. [Kort uddrag]