I respektfuld erindringHvorfor dog huske danske 1800-tals malerinder?af Jette Tofte Bøndergaard

Weilbachs kunstleksikon fortæller om 225 kvinder, der blev uddannede som malere eller billedhuggere i 1800-tallet. Kunsthistorier fortæller kun om kvindelige malere i Skagenskolonien og hos Fynboerne. Statens Museum for Kunst udstiller færre end ti kunstværker fremstillet af kvinder (et endda blot som anledning til “respektfuldt at erindre de mange malende kvinder, der ikke er repræsenterede i museernes samlinger”) i udstillingen ”Dansk og nordisk kunst 1750-1900”.

Som underviser i billedkunstfag gennem mange år ryster det Jette Tofte Bøndergaard, at så få kvindelige udtryk, oplevelser og fortællinger står tilbage fra denne periode. Hun er chokeret over, at hun indirekte har formidlet denne skævhed til sine elever, og det har vakt spørgsmål som: ”Ville kvinders billeder give anledning til nytolkning af guldalderens nationalromantiske forståelse af danskhed?” og ”Vil vi kunne imødegå de demokratiske, klimamæssige og befolkningsmæssige problemer anderledes, hvis kunstverdenen også viser os kvindernes billeder?”

Med bogen I respektfuld erindring håber Jette Tofte Bøndergaard, at hendes lægmandsstudier sætter skub i debatten, så vi ikke bare fortsætter med at tro, at kvinder ikke har skabt kunst – og ikke insisterer på at være medskabere af vores samfund.