BjergtagetIllusion og forførelse fra Søren Kierkegaard til Karen Blixenaf Johnny Kondrup

Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.

Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i 1. Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ. Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil, mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt. Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed.

Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.

I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: »Forførerens Dagbog« og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: »Drømmerne« og Ehrengard.

Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.