Kære chef, du er fyret! af Louise Orbesen
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Kære chef, du er fyret!Solopreneur - lille er det næste storeaf Louise Orbesen

Overvejer du at slå op med 9 til 17-livet og finde en ny måde at indrette dit liv på som selvstændig? 

Drømmer du om at arbejde med noget, du selv har skabt og selv bestemmer over? Hvor du er fri til at arbejde, når du vil, hvor du vil og med hvem, du vil? Hvor du bruger din tid og energi på det, der giver dig en grundlæggende følelse af mening og tilfredsstillelse? Hvor du kan skabe en profitabel og bæredygtig virksomhed bestående af blot én person – dig? 

Så er livet som solopreneur måske noget for dig. 

Det er sjældent, at beslutningen om at starte for sig selv sker fra den ene dag til den anden. I langt de fleste tilfælde går vejen fra ansat til selvstændig gennem flere faser og over flere år, den er fyldt med op- og nedture, og der er masser af tvivl, forhindringer og situationer, hvor man skal oparbejde alt sit mod. Livet som selvstændig er ikke interessant for alle. Og det er ikke alle, der har det, der skal til for at få succes. 

Solopreneurs er imidlertid en af de største trends i fremtidens arbejdsmarked – og denne bog viser dig, hvordan du tager skridtet og finder din egen vej til et succesfuldt liv som solopreneur. 

Du hører om det hele og møder undervejs 30 succesfulde solopreneurs og eksperter, der alle fortæller, hvad de har lært som selvstændige.

  • Bogen er til dig, der sidder lige på vippen. Du er ikke glad lige nu, og der en lille stemme, der siger til dig, at det måske var nu, du skulle blive selvstændig.
  • Bogen er også til dig, der allerede er blevet solopreneur, men som endnu ikke har knækket koden til, hvordan du tjener penge og får det liv, du drømmer om.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Kære chef, du er fyret!' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.296 andre anmeldelser af bøger.