Blå vinter af Kaare R. Skou

Spar op til

70 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

Blå vinterDet borgerlige Danmarks kollapsaf Kaare R. Skou

Da Lars Løkke Rasmussen dannede sin sidste regering i november 2016, bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, var landets økonomi i god form efter finanskrisen, og i verden rundtom blæste borgerlige vinde. Alligevel blev det til to et halvt års politisk handlingslammelse for en regering, der tumlede retningsløst omkring i enkeltsagspolitik og kritik fra alle kompasretninger.
Blå vinter er en personligt ført politisk journal over to et halvt år med lovgivning dikteret af islamofobisk nationalkonservatisme og Twitter-politik. De lovede skattelettelser udeblev, mens nogen sad oppe i træet, og andre testede grænserne for Grundloven og de internationale konventioner. I midten stod en statsminister, der tilsyneladende ikke vidste, hvad han selv ville. Resultatet blev en flosset velfærdsstat, et Danmark i ubalance med øget afstand mellem rig og fattig, mellem land og by, og en udhuling af såvel humanistiske idealer som retssamfundets kerneværdier.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Blå vinter" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Kristian Madsen 23-06-2020
Godt og gedigent håndværk, men lidt for kedelig
Ikke lagt online
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Jensen 05-08-2020
Kaare R. Skou skriver langt og vredt om VLAK-regeringens tid
I længden bliver det unægteligt trættende med de meget affærdigende og nedladende tillægsord

Den blå regering set fra venstre fløj

De borgerlige partiers samarbejde sled sig tilsyneladende op med den såkaldte VLAK-regering (bestående af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), som Lars Løkke Rasmussen stod i spidsen for fra 2016 til 2019. Den periode har Kaare R. Skou skrevet en tyk bog om. [Kort referat]

33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Rune Selsing 29-06-2020
Umanerlig kedelig

Kaare R. Skou har én eneste bærende tese – og den er forkert

Ifølge anmelderen er der stribevis af fejlantagelser og misforståelser i Kaare R. Skous bog om den borgerlige regering under Lars Løkke Rasmussen. Først og fremmest korrekses forfatteren for at skrive, at regeringens målsætninger om at sænke skatten og skattetrykket ikke blev opfyldt. Men det blev de skam, endog i danmarkshistorisk størrelse. Ser man bort fra denne og andre fejl er ”bogen en umanerlig kedelig gennemgang af stort som småt under den borgerlige regering.” [Kort referat]

80/100
JO
fra Journalisten
anmeldt af Anne Lea Landsted 28-06-2020
Der bliver ikke lagt fingre imellem
33/100
AL
fra Altinget
anmeldt af Jarl Cordua 03-06-2020
Fremstår som én lang politisk kommentar

Jarl Cordua: Kaare R. Skous mislykkede bog om VLAK-regeringen er en gedigen skuffelse

Som journalistisk værk er Kaare R. Skous bog om VLAK-regeringen og blå bloks kollaps en gedigen skuffelse. Men som debatbog har bogen bestemt sine kvaliteter, især hvis man deler forfatterens politiske syn på verden, skriver Jarl Cordua. [Kort uddrag]