Forsøg over trætheden af Peter Handke

Spar op til

36 kr.

67/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Forsøg over træthedenaf Peter Handke

“Handke er en af de største udi den kunst at male billeder med sproget og frembringe tanker gennem sprogbilleder. (–) Ordene falder på en måde, som man aldrig havde kunnet forestille sig, men som forekommer fuldstændig indlysende.” – Lilian Munk Rösing, Politiken 6 hjerter

Under en julegudstjeneste sidder barnet mellem sine forældre i den hjemlige kirke med de kendte julesalmer i ørerne, omgivet af lugten af tøj og vokslys og bliver overfaldet af trætheden. Ligesom nogle sygdomme kaldes ondartede er denne træthed en grim lidelse som forvrænger omgivelserne. Salmesangen bliver uigenkendelig og prædikenen forvandles til et fremmed ritual. Den overvældende træthed afføder en skyldfølelse i barnet over at svigte fællesskabet, en pludselig skamfølelse over trætheden. Og siden hen i studietiden trætheden over professorer og docenter som mangler sjæl, som om de er udstoppet med savsmuld. Og på det lejede værelse i byens udkant, alenetrætheden. Og så den træthed der kunne følge af samværet med en kvinde, parforholdstrætheden, den var nærmest skræmmende. Den ramte ikke bare manden, men også kvinden, som et omslag i vejret.

I sit uregerlige sprog springer Handke ind og ud af en svimlende strøm af erindringer, i et forsøg på at belyse hvordan trætte øjne skærper det sanselige nærvær og åbner en verden for den skrivendes blik.

Peter Handke, f. 1942, østrigsk forfatter. Med sin righoldige produktion som fortæller, lyriker, dramatiker, essayist og oversætter er Peter Handke en af de tysksprogede landes mest markante, men også mest omdiskuterede forfattere. Fik Nobelprisen for 2019.
67/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Forsøg over trætheden" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 20-04-2019
Handke er en af de største udi den kunst at male billeder med sproget
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørgen Herman Monrad 22-03-2019
Mere vågent og veloplagt kan jeg ikke forestille mig, at nogen ville kunne skrive om træthed

Kunsten at gabe over meget

Paradoks. Tænk, at nogen kan skrive så vågent og så veloplagt om netop: træthed! [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 28-06-2019
Sætningerne er ... en nydelse hele vejen igennem

At være mør på den helt rigtige måde

Peter Handke er en af tysksproget litteraturs titaner, og den lille bog ”Forsøg over trætheden” er en ofte interessant indkredsning af den gode og dårlige træthed [Kort uddrag]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Kristin Vego 22-03-2019
Et springende, til tider ret indforstået essay

Træthedens verdensbilleder

Det essayistiske forsøg hos den østrigske forfatter Peter Handke er en rummelig genre. [Kort uddrag]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 23-03-2019
En meget oplivende tilgang til et søvndyssende emne
Det charmerende observante slynges sammen med dyb filosofisk humor
Du godeste! hvor er der mange sproglige krumspring og vanvittige afstikkere

De endnu ikke trætte

Er du alene-træt eller vi-træt? Peter Handke mangler ikke ord i sit nye krævende essay. Under overfladen skimtes en kritik af de østrigske politikere, som han kalder de ”endnu ikke trætte massemordsdrenge og -piger”. [Kort uddrag]

50/100
LS
Middelmådig anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Mai Skydt Villadsen 01-04-2019
Et knudret sprog

FORSØG OVER TRÆTHEDEN

Peter Handkes essayistiske forsøg på at beskrive forskellige former for træthed er svært tilgængeligt og sat op i en interviewform, der ikke fungerer. [Kort uddrag]