Der går min klasselærer af Jacob Skyggebjerg

Spar op til

179 kr.

63/100
Glimrende bog
ifølge 14 anmeldere

Der går min klasselæreraf Jacob Skyggebjerg

Løsning, 2000. Den livstrætte folkeskolelærer Erling er blevet ramt af forelskelsens sindssyge. Subjektet: Eleven Mira i den niendeklasse, han er klasselærer for. Pludselig findes der en mening med tilværelsen, og i følelsernes og sansningernes voldsomme rus, glemmer han sit ansvar overfor såvel eleverne, som overfor sin hustru Irma, der intet aner om alt det, som foregår i ham. Den nye verden, han pludselig er blevet en del af. 

Indrammet i fortællingen om folkeskolelæreren Erlings genfødsel som følende menneske, tegnes et portræt af et søvnigt landsbysamfund under eurodance-epidemiens hærgen lige midt i årtusindskiftet. Buffalo-støvler og smadrede biler med store anlæg. Og en skole, hvor kosmos holdes oppe af fællesskabets tyrannisering af de svageste. Visse elevers undergang er en præmis for folkeskolens fællesskabs harmoni. 

Men Der går min klasselærer er også en fortælling om fællesskabet som begreb — og om individet, og dets tilpasning til fællesskabet. Hvordan der må ofres, og hvordan der må satses. Hvad der er muligt, og hvad der ikke er muligt. Og allerførst er det en fortælling om følelser — om hvordan følelserne styrer mennesket, og i sidste ende håner vores forestillinger om at noget menneske evner at være herre over dem.
63/100
Glimrende bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Der går min klasselærer" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 06-03-2020
Den rene kulsorte fornøjelse

Skolepigeparfume, pølsemix og grusom mobning i Jylland

Der er rigtigt meget på spil i Jacob Skyggebjergs nye roman, »Der går min klasselærer«. Bogen er et grumt og pinefuldt studie i mobningens grusomme og nedbrydende væsen, og samtidig er den en nærgående udforskning af dyb ægteskabelig kedsomhed og flirten med forbudte følelser. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Thulstrup Nielsen 29-02-2020
Prosa med narrativt overskud og fortælleteknisk finesse
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anna Møller 05-03-2020
Underholdende

Mobning, ungdom og livet i Løsning

Jacob Skyggebjerg er en mester til at beskrive syg afhængighed, og hans skildring af folkeskolelæreren Erlings besættelse af en skolepige er tøjlesløs. [Kort uddrag]

50/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Berit Holbek Jensen 09-03-2020
Ingen tvivl om, at Jacob Skyggebjerg er en spændende ny stemme

Sort fortælling om livet i Løsning

”Der går min klasselærer” er en dyster roman fra Jacob Skyggebjerg, der debuterede med romanen ”Vor tids helt”, også fra Horsens-egnen. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Mathilde Moestrup 28-02-2020
Der er noget meget vellykket ved Skyggebjergs reportagestil

De stærke mod de svage

Jacob Skyggebjergs beskrivelser af magtforholdene i en lille jysk by er nøgterne og hårde, men hovedpersonen er svær at tage alvorligt. [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 28-02-2020
Uden den bitre indignation, som Jacob Skyggebjerg før har udstrålet
Måske, og desværre, er ujævnhed simpelthen Jacob Skyggebjergs litterære varemærke

Nymfettetrivialitet

Svigefuldskab. Jacob Skyggebjergs provinsdepressive roman om et lærerpars syndefald er en ... nymfettetrivialitet [Kort uddrag]

67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Hans Nielsen 28-02-2020
Velsmurt
Det hele kører på repeat ... kommer ikke rigtig ud af stedet
Ikke lagt online
83/100
SC
fra Book me up, Scotty
anmeldt 18-05-2020
Jacob Skyggebjerg er en eminent prosaist

Boganmeldelse: Der går min klasselærer af Jacob Skyggebjerg

Jacob Skyggebjerg er en eminent prosaist, og han tvinger læseren til at tage alle sanser i brug, når der dufter af skolepigeparfume og brændt motor, når det smager af doven øl og kebab og - mest af alt – når bassen pumper derudaf med 666, DJ Alligator, Barcode Brothers og Gigi D'Agostino. [Kort uddrag]

80/100
BT
fra Bogtanken
anmeldt 09-03-2020
En fuldstændig fabelagtig oplevelse
50/100
BC
fra The Bookworm's Closet
anmeldt 30-03-2020
Ikke særlig interessant og for det meste decideret kedelig
33/100
SB
fra Sidses Bogreol
anmeldt 19-04-2020
Jeg har svært ved at finde ud af, hvad forfatteren egentlig vil med denne fortælling
Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Cecilia Dybris Marini 09-03-2020
Holder spændingen og intensiteten

DER GÅR MIN KLASSELÆRER

Skyggebjerg portrætterer med popkulturelle og samfundsmæssige markører udkantsdanmark omkring år 2000, hvor ingen lades upåvirket tilbage, allermindst læseren. [Kort uddrag]

67/100
LN
Glimrende anmeldelse fra Littuna.nu
anmeldt af Mathilde Bundgaard 04-05-2020
Fængende ... skræmmende realistisk

Forelsket og for meget

Jacob Skyggebjerg har skrevet en roman om hverdagslivet i en dansk by, som de er flest, om de stærke og de svage både i bybilledet og i skolegården. [Kort uddrag]

67/100
SM
Glimrende anmeldelse fra Den smalle bog
anmeldt af Egil Hvid-Olsen 26-08-2020
Sprogligt overskud og grotesk humor