Det persiske køkken af Inge Lynggaard Hansen

Spar op til

55 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Det persiske køkkenEn overflod af skønne retter fulde af duft og smagaf Inge Lynggaard Hansen

En persisk kogebog skrevet af en dansker ...

Silkevejen har uden tvivl påvirket det persiske køkken med de eksotiske varer, som var gemt i lasten på kamelryggene. Der var ris fra Kina, gurkemeje fra Indien – og yoghurt, feta, safran og meget andet fra fjerne lande både i øst og vest – alt sammen noget, der langsomt blev en helt naturlig del af de persiske madtraditioner. Man har i årtier forfinet sammensætningen i maden, der kombineret med urter og krydderier kan bruges til at hæve og sænke stofskiftet. Den kølige yoghurt til de varme retter hjælper på fordøjelsen sammen med kombinationen af sure og salt- syltede pickles.

Bogen kommer hele vejen rundt om det persiske køkken – lige fra en trin-for-trin-guide til, hvor- dan man lærer at tilberede de lækre basmatiris, til svar på hvordan man får kernerne ud af et granatæble, og hvorfor safran er så dyrt som guld.

Det er oppe i tiden at spise masser af krydderurter og vegetarmad – hvilket gør bogen højaktuel, da mange af retterne både kan serveres med eller uden kød. Lad duften af syrligt søde granat- æbler, kanel, friskhakket dild og tørrede limefrugter brede sig i dit hjem, når du inviterer andre indenfor – maden smager bedst, når man er flere om at dele den. Vores hjerter næres af øjenkontakt og god snak, mens sanserne forsyner sig lystigt i en mosaik af farver og smag.

Om forfatteren
Inge Lynggaard Hansen er fotograf og rejseleder i Iran og har gennem mere end 30 års indgå- ende kendskab til iranerne, maden og kulturen knyttet trådene sammen i denne kogebog med smukke billeder og letforståelige opskrifter. 
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Det persiske køkken' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.