Vores æstetiske kategorier af Sianne Ngai

Spar op til

33 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Vores æstetiske kategorierBibliotek for ny kunstteori #3af Sianne Ngai

Det gakkede, det nuttede og det interessante gennemstrømmer den postmoderne kultur. Kategorierne dominerer vor tids kunst og forbrugsvarer såvel som den måde, vi taler om de ambivalente følelser, kulturen afføder.

I Vores æstetiske kategorier udfolder Sianne Ngai en teori om de æstetiske kategorier, vi bruger til at bearbejde den hyperkommercialiserede, massemedierede og performancedrevne senkapitalistiske verden – og hun gør det med samme seriøsitet, som filosoffer tidligere har viet analyser af det skønne og det sublime.

Sianne Ngai (f. 1971) er professor i engelsk ved University of Chicago og forfatter til adskillige bøger. Med Vores æstetiske kategorier udkommer hun for første gang på dansk.

Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

Anmeldelser:

"Sianne Ngai er en af de vigtigste tænkere og fornyere af den måde, vi taler om og forstår æstetik på." - Marianne Ping Huang for Information

"En yderst interessant og langtidsholdbar analyse." - Weekendavisen
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Vores æstetiske kategorier" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lasse Winther Jensen 12-05-2021
En yderst interessant og langtidsholdbar analyse

Blandt blommer, lapdances og nuttede frøer

Sianne Ngais bog om det gakkede, det nuttede og det interessante giver et overbevisende og kapitalismekritisk grundlag for at forstå en verden, der drukner i æstetik. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Marianne Ping Huang 21-05-2021
Sianne Ngai ... er i levende dialog med fænomener, følelser, tænkning i sit store og detaljerede videns- og referencereservoir
Livfuld, affektiv og rationel

Forstå vores verden bedre gennem det gakkede, nuttede og det interessante

Den amerikanske kulturkritiker Sianne Ngais bog ’Vores æstetiske kategorier. Det gakkede, det nuttede og det interessante’ er et panoramisk skarpt forsvar for den æstetiske erfarings kritiske rolle i samtidens hyperkultur [Kort uddrag]

KK
Kulturkapellet
anmeldt af Jacob Thybring 13-09-2021