Kaos og verden af Stig Dalager

Spar op til

31 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

Kaos og verdenBroerne til verden #7af Stig Dalager

I spændingsromanen Kaos og verden påtager den danske advokat Jon Bæksgård sig at føre en patent- og IT-tyverisag for sin ven Claus Berglund og hans firma Avatars Unlimited i Silicon Valley omkring en særligt avanceret avatar. Sagen fører ham og læseren ind i en labyrintisk og giftig verden af hårdtopspundet hightech-konkurrence og beskidt politisk spil i det Trumpske Washington DC, hvor alle midler gælder. Tråde trækkes til fortidige hændelser i USA’s historie, der på flere måder spiller en rolle i fortællingen, ikke mindst i forhold til afroamerikanernes situation. Undervejs kan vi med hovedpersonen undertiden ikke være helt sikre på, hvornår nutid slår over i fortid, og drøm slår over i virkelighed – og omvendt.

Kaos og verden er en stort anlagt roman om verdens tilstand og menneskelige relationer med udgangspunkt i byerne København, Washington DC og Palo Alto i Silicon Valley. I sin spændingsfyldte handling og sit store persongalleri spejler den det opbrud i værdier og normer og den krisestemning, der præger vores tid, og stiller indirekte spørgsmålet: Er der en anden og ny vej?

“Hvad sker der, når mennesket begynder at spille Gud? Det er spørgsmålet her … glimrende og meget ambitiøs spændingsroman”. ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken

“Dalager har en international pen … han har meget at fortælle, mange politiske problemer, der skal kommenteres. Kaos og verden er en thriller med en masse på hjerte.” Jyllands-Posten

“Storladen samtids- og spændingsroman med international karakter, der blander et avanceret spændingsplot med filosofiske drømmesyn. Man kan læse romanen for spændingens og tidsbilledets skyld, men man kan også gå et lag dybere og reflektere sammen med hovedpersonen om store emner fra sorg til digital udvikling – og Trump.” Bibliotekerne

Kaos og verden er en selvstændig roman og samtidig det syvende bind i Dalagers internationalt roste romanserie Broerne til verden. Om Broerne til verden skrev Dagens Nyheter: “Verdenslitteratur … fuld af præcise stemningsbilleder, brændte visioner og med et knivskarpt blik for overraskende detaljer … Nogle af de fineste, mest ambitiøse samtidsromaner, som kan læses her og nu”.
58/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Kaos og verden" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 09-09-2020
Skræmmende
Særdeles stofrig og noget vidtløftig roman
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anna Møller 26-10-2020
Hæmmes gevaldigt af flere sproglige udfordringer

Når der går forklarende foredrag i den

I Stig Dalagers ambitiøse kolos ”Kaos og verden” er replikkerne talrige og sproget tungt. Men under skønhedsfejlene bor en interessant historie. [Kort uddrag]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 06-10-2020
En thriller med en masse på hjerte
600 sider er mange, også for mange

Stig Dalager har begået en lang thriller om en kaotisk verden

”Kaos og verden” er en thriller med en masse på hjerte, men der går af og til foredrag i den. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Beth Høst 29-09-2020
Tankevækkende

KAOS OG VERDEN

Spændingsroman om kunstig intelligens i et land, hvor Trump regerer, og forretningslivets moral er skyllet ud i toilettet. [Kort uddrag]