Håbets politik af Bjarke Møller

Spar op til

79 kr.

41/100
Under middel
ifølge 3 anmeldere

Håbets politikSådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt.af Bjarke Møller

Håbets politik fører læseren på en spændende rejse gennem Europas stormfyldte historie og den viser, hvordan en række muterende megakriser i de sidste årtier har skabt dybe rystelser i samfundet, der helt ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse på 826 sider undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb med en offensiv europæisk politik: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder, der kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen, nationalismens nye nostalgi og tillidskrisen mellem politikere og borgere. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede.

Det siger eksperterne om bogen:
"Bjarke Møllers mammutværk er en kraftpræstation. Som modvægt til Danmarks indadskuende debat er det forfriskende med Møllers ukuelige tro på det europæiske samarbejdes potentiale.” Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær (K)

"Bjarke Møller har skrevet en fantastisk bog. Med passion, direkte til ungdommen. Både en vældig lærd analyse, baseret på facts og meget stor viden og samtidig både letlæst og aktuel. Bogen er et markant vendepunkt i vores alt for snævre og vitaminfattige diskussion om Europa." Steen Gade, initiativtager til foreningen Nyt Europa og fhv. MF for SF

"Bjarke Møller har gravet dybere end de fleste og viser sammenhængen i tingene – historisk og kulturelt. Mere end otte hundrede sider er en stor mundfuld, men man bliver inspireret af læsningen og grebet af Bjarkes vision – håbet som drivkraft. Han har leveret et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, Danmarks fhv. EU-ambassadør

"Bjarke Møller har forfattet en velskrevet mursten af en Europabog - meget personlig, modig og hæsblæsende. Den forsvarer håbet og troen på Europa trods splittelse og demokratisk tilbagegang." Marlene Wind, professor, Københavns Universitet.

"Jeg blev fuldstændig opslugt af bogen. Jeg fik mindelser om Thomas Pikettys metodik ift. den brede og dybdegående brug af filosofi, historie, politik og økonomi for til sidst at fremføre nogle konkrete løsningsforslag på skuldrene heraf. Sjældent man ser en så ambitiøs bog på dansk. Det fortjener debatten om EU." Johannes Sartou, i chefredaktionen for Ræsons historiemagasin, ÆRA
41/100
Under middel
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Håbets politik" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Mogens Lykketoft 09-04-2021
Bjarke Møller er en uhyre kyndig og engageret mand
Et gjaldende råb om, at håbet – ikke frygten – skal forme et fremtidens Europa
Genfortæller en stor del af den nyere verdenshistorie

Håb og ikke frygt skal forme fremtidens Europa

’Håbets politik’ er et manifest på over 800 sider om fremtidens Europa, hvor de nordiske velfærdssystemer bliver toneangivende samfundsmodel, og EU kan blive et forbillede for resten af verden [Kort uddrag]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af David Trads 19-06-2021
Unødig tung at læse. For meget hjerne, for lidt hjerte
For meget hjerne og alt for mange ord

Færre ord og mere nærvær ville have løftet bogen

Det er fine intentioner, som Bjarke Møller, tidligere direktør for Tænketanken Europa og chefredaktør for Mandag Morgen, har med ”Håbets politik”, en mursten af en bog om EU. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
17/100
AL
fra Altinget
anmeldt af Christian Foldager 10-04-2021
En ufokuseret og kedelig bog
En meget, meget lang tour de force gennem europæisk politik
Bogen er simpelthen mislykket ... handler groft sagt om alt og intet på samme tid

Bundkarakter til mislykket og kedelig EU-debatbog: Forfatteren har simpelthen tabt tråden

'Håbets politik' af Bjarke Møller efterlader læseren i konstant i tvivl om, hvor forfatteren vil hen med bogen, der stikker i alle mulige og umulige retninger. Bogen bliver først interessant efter 719 sider, og der vil de fleste nok være faldet fra, skriver Christian Foldager. [Kort uddrag]