Hemmeligheder og løgne
Fyrtårne ligger højt på listen over strunke litterære symboler. Tænk bare på Virginia Woolfs ’Til fyret’ og nu også på Maren Uthaugs roman nummer to, der begynder med at følge den fåmælte Johan, som kærlighedsløst gifter sig med præstedatteren Marie, der følger med ham ud på en lille ø, hvor de skal passe fyret. På et tidspunkt skifter forfatterens synsvinkel og sætter andre personer i centrum, hvilket får ’alle hemmeligheder og løgne – om vold, blodskam og indavl – til rent faktisk at vælte ud af de forseglede skabe.’ Det er en dyster affære, som ville have frydet både Ibsen og Strindberg, men Maren Uthaug giver heldigvis ikke køb på sin ’tørre, lakoniske humor’ på trods af alle fortrædelighederne. ’Som blødsøden læser kunne man håbe på en smule forsoning, men så let slipper vi ikke.’ [Kort referat]