Julia af Sandra Newman

Spar op til

90 kr.

68/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Juliaaf Sandra Newman

Femoghalvfjerds år efter udgivelsen af George Orwells banebrydende roman 1984 har Sandra Newman med godkendelse fra Orwells arvinger kastet sig over historien fra 1984 for at give den en dramatisk anderledes, feministisk vinkel, der er tro mod og kan stå ved siden af originalen. En roman til de millioner af læsere, der har læst og gyst ved tanken om det ultimativt totalitære system, som Orwell beskrev.

London 1984, den tredje mest folkerige by i Oceanien. Julia Worthing arbejder som mekaniker, hun reparerer romanskrivningsmaskinerne i fiktionsafdelingen ved Ministeriet for Sandhed. Partiet og dets leder Big Brother regerer under ideologien INgSoc, og Julia er en mønsterborger, der trives i samfundet – muntert kynisk og uden tro på noget som helst, den politiske virkelighed interesserer hende ikke. Hun bryder reglerne, når det passer hende, men arbejder sammen med regimet, når det er nødvendigt. Alle kan lide Julia, der er et flittigt medlem af en anti-sex-gruppe, selvom hun i al hemmelighed er promiskuøs. Hun er dygtig til at navigere i en verden med konstant overvågning; nysprog, dobbelttænk, tankepoliti og børnespioner. Julia ved, hvordan man overlever.

Men Julia bliver optaget af en kollega, der arbejder i ministeriets historiske afdeling, Winston Smith, da hun ser ham holde øjenkontakt med en overordnet under de to minutters Had. Da hun en dag kommer gående mod Winston i en gang, stikker hun ham hurtigt en seddel i hånden – en handling, der næsten er lig med selvmord – og det går op for hende, at hun er ved at miste grebet, at hun ikke længere kan navigere i verden.
68/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Julia" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 23-03-2024
Overrasker vildt
67/100
LN
Glimrende anmeldelse fra Littuna.nu
anmeldt af Rosie Walbom 15-04-2024
Big Brother er tilbage

Den anden side af dystopi

Alle kender George Orwells 1984. Nu, femoghalvfjerds år senere, har Sandra Newman skrevet videre på Orwells kanoniske univers, denne gang fra en kvindes perspektiv. I Julia får læseren indblik i den anden side af den dystopisk totalitære stat, hvor Winston Smiths forståelse af Big Brothers system får et feministisk modsvar ved mekanikeren og mønsterborgeren, Julia Worthing. Før: en glemt kærlighedsinteresse – nu: hovedkarakteren i et samtidigt familiært og nyt litterært univers. [Kort uddrag]

50/100
PI.
Middelmådig anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Niels Dichov Lund 23-03-2024
Kan bogen læses selvstændigt og uden om 1984? Ja og mest nej

Orwells berømte nyklassiker genudgivet med ‘Julia’

Sandra Newmans umiskendelige ambition med genudgivelsen af en ny feministisk version, af Orwells ‘1984’ handler om at tage viltert fat om en autoritær og despotisk stats- og samfundsstyring, som i dag synes at tiltage i antal og omfang og aktualiserer 1984’s berømte skrækscenario – sine steder endda øget i bestialitet. På dansk udkom Julia næsten samtidig med, at en anden Julia fik øget international opmærksomhed – enken efter den martrede russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj, bemærker Niels Dichov Lund. [Kort uddrag]