En ung mand vandrer mod nord med et kompas i lommen. På flugt fra krig og ødelæggelse, gennem en kaotisk verden og resterne af en civilisation. En dag kommer han forbi en dreng, der sidder oppe i et træ. Drengen følger efter ham, og sammen vandrer de to i den mørke nat langs marker og gennem skove – i landskaber præget af både stor skønhed og ødelæggelse. En dag finder de et barn, som de tager med, men senere bliver nødt til at aflevere hos en familie, da barnet er i fare for at dø af sult.
Han er blevet nedværdiget hele sit liv, skilt fra sine forældre og holdt som en slags fange hos en kvinde fra fjenden, som vil have ham til at gøre hende gravid.
Vi er i Europa, men præcis hvor og hvornår er uvist. Der er landsbyer, kærreveje og brønde, men af og til kommer der soldater i lastbiler. Den unge mand husker ikke selv sin fortid, ved kun at han vil nordpå – hjem.
Nord er rå og poetisk, en mørk roman, som også rummer lys. En fortælling med spor af fabler, som ligger dybt i vores kollektive bevidsthed – og som ikke er for børn.
Krigsfabel 1. Med sin suggestive fortælling om flygtningelivets blanding af håb, råhed og overlevelsesevne befæster Merethe Lindström sin rolle som en af Norges mest bemærkelsesværdige forfattere. [Kort uddrag]
En billedstærk fabel om mennesker på flugt ... knugende aktuel
Et tidløst og mørkt eventyr om krig og hjemløshed
På flugt fra krigens landskaber
Kompasnålen peger mod nord, og landskaberne langs vejen i norske Merethe Lindstrøms nye ambitiøse roman med den lakoniske titel »Nord« peger mod netop overstået krig, hærgende tropper, udbredt nød og mennesker på flugt. [Kort uddrag]
Merethe Lindstrøm er en forfatter, der næsten mestrer beskrivelsen af tilværelsens dystre, genfærdstunge skygger til fuldkommenhed. Hendes nye roman om tiden efter en krig er ingen undtagelse. Det er sort med sort på, både inde i personerne og udenfor dem. [Kort uddrag]
Underligt stillestående, meget mørk og ekstremt ubehagelig
En flygtning vandrer mod nord
I modsætning til Lindstrøms forrige roman, Fra vinterarkiverne, som var en stærk personlig skildring af et familieliv tynget af misbrug og psykisk sygdom, er Nord et mere konceptuelt værk. Der er noget stillestående ved romanen, som heller ingen kapitler har, det er, som om personerne går og går uden at komme nogen vegne. [Kort uddrag]
Norske Merethe Lindstrøm modtog i 2012 Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ”Dage i stilhedens historie”, og i 2017 kom ”Fra vinterarkiverne”. Nu er hun aktuel på dansk med en ny roman, ”Nord”, en dyster og mørk fortælling om at vandre i et borgerkrigshærget, næsten postapokalyptisk landskab, som ligner Nordeuropa. [Kort uddrag]