+ Læs mere
Pragtfuldt splintrende sprog, storslået hysteri, ufattelig smålighed ... totalt nærvær det ene øjeblik og total tomgang det næste
- Politiken

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Nøleren" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Her skal ikke nøles
Ganske raffineret genbruger Klaus Rifbjerg hovedpersonerne fra 'Den kroniske uskyld' - i ældede udgaver forståes, men Nøleren og hans tidligere ven, Nikolaj, er modeleret af samme stof, som Janus og Tore. Hovedpersonen sprudler af liv – 'forbitrelse, aggressioner, melankoli og lidenskaber uden mål og med.' Det er 'længe siden Rifbjerg har udgivet så god en roman' [Kort referat]
Viril gammelmandsprosa
Litteraturprofessor-hovedpersonen i Klaus Rifbjergs seneste roman er en kynisk, men også klarsynet gammel knark, som uddeler verbale spark til højre og venstre. Bogen handler om hans forsøg på at forstå, hvorfor hans gamle ven, maleren Nikolaj Værn, vender ham ryggen. På sin vis er 'Nøleren' en slags spejling af Rifbjergs debutroman, 'Den kroniske uskyld,' der også havde venskab og svigt på temalisten. [Kort referat]
I spejlkabinettet - igen, igen
Venskab og tillidsbrud er en velkendt tematik i Klaus Rifbjergs forfatterskab og er ligeledes omdrejningspunktet i hans nye roman om en ældre, afgået litteraturprofessor og hans forhold til barndomskammeraten Nikolaj – med slet skjulte paralleller til Rifbjerg selv og Niels Barfoed. Forfatteren giver et velskrevet ’udtryk for en ægte længsel tilbage, efter noget, som var engang’ men på en underlig halvhjertet facon, der ’skifter frem og tilbage mellem aggressiv afskæring og indfølende integrering, eller mellem kvælertag og favntag’. [Kort referat]
Fra drenge-venskab til mandefjendskab
Anslaget i Klaus Rifbjergs roman er ’fænomenalt’ og man forventer en ’Den kroniske uskyld – 50 år efter’. Hvor drengevenskaber står centralt i forfatterens udødelige klassiker, er det den alt for velkendte overgang fra disse til voksenlivets mandefjendskaber samt en søgen efter forklaringen herpå, som er centrum i det nye bidrag. Rifbjergs eget brud med vennen Niels Barfoed er en offentlig kendt affære og en klar kilde til fortællingen, men han formår desværre ikke ’at føre stoffet helt over i fiktionen’, der blot ender som endnu en nedrakning af den tidligere nære ven. [Kort referat]
Selvbekendelse fra en plaget sjæl
Man kunne fristes til at læse Klaus Rifbjergs roman om en aldrende litteraturprofessor og hans detroniserende ven, Nikolaj, som 'en beskrivelse af forholdet mellem Rifbjerg og Niels Barfoed og deres bristede venskab.' Man kunne også læse den som 'en videreudvikling af forholdet mellem Janus og Tore fra debutromanen Den kroniske uskyld.' Under alle omstændigheder er bogen en vidunderlig præcis skildring af en plaget sjæl og hans vej til en slags selverkendelse. [Kort referat]