taget til Arizona for at deltage i et forældrekursus på et behandlingssted for belastede unge. Lou håber på, at behandlingen vil fikse hans søn, men filosofien på stedet er, at forældrene også skal forandre sig, hvis de unges forandring skal vare ved.

Lou er kritisk og negativ, men gennem kurset får han mulighed for at se på sit liv med nye øjne og opdager, at han selv bærer en stor del af ansvaret for konflikterne i sit liv. Og derfor også har nøglen til at gå i gang med at løse dem.

Gennem fortællingen om Lou peger Konfliktens anatomi på det helt grundlæggende problem, at vi ikke kan se, at det er os selv, der har et problem – og ikke kun alle de andre. Når vi opdager det, behøver vi ikke længere at opfatte os selv som ofre for det, vi ser som andres inkompetence og urimeligheder, men kan finde bedre og overraskende enkle løsninger på vores problemer.