Historien der ikke bliver fortalt af Nagieb Khaja

Spar op til

89 kr.

86/100
Fremragende bog
ifølge 4 anmeldere

Historien der ikke bliver fortaltOpdaterede reportager fra krigen i Afghanistanaf Nagieb Khaja

I 2008 rejste den dansk-afghanske journalist Nagieb Khaja til Afghanistan. Hans mål var at komme bag om det gængse og ofte stereotype billede, der i dansk presse og offentlighed bliver tegnet af Afghanistan og ikke mindst af den krig, de danske tropper deltog i fra 2002-2014. Det lykkes, men på en langt mere dramatisk måde end planlagt. I januar 2008 rejste Nagieb Khaja til Helmand-provinsen for at lave en dokumentar om de Taliban-styrker, som de vestlige styrker kæmper imod, men på landevejen mellem Kandahar og Helmand blev han kidnappet af de selvsamme oprørere, som havde lovet at stå for hans sikkerhed. De krævede to millioner dollars i løsesum. Efter syv dage i fangenskab lykkedes det dog Khaja og hans fotograf at flygte og søge i sikkerhed på en britisk militærbase.


Seks år efter udgivelsen kommer nu en opdateret udgave af HISTORIEN DER IKKE BLIVER FORTALT med nye fortællinger fra Nagieb Khajas besøg i Afghanistan fra 2012 til slutningen af 2016. Det inkluderer blandt andet en redigeret udgave af Zetland-singlen Seks dag med Taliban, hvor Nagieb Khaja skildrer sine oplevelser som embedded journalist med Taliban. I seks dage sover, spiser og lever han side om side med oprørsstyrkerne, overværer et angreb på en afghansk militærbase og deltager i faldne krigeres begravelser.


HISTORIEN DER IKKE BLIVER FORTALT er Nagieb Khajas fortælling om kidnapningen i 2008 og hele det dramatiske forløb før og efter. Men bogen er meget mere end det. Den er et unikt portræt af det land og de mennesker, som krigen i Afghanistan berører – og som ofte er udeladt i den danske debat. I kraft af sin baggrund og sine mange kontakter i Afghanistan lykkes det Nagieb Khaja at komme helt tæt på både almindelige afghanere i landområderne, hvor Taliban står stærkest. For dem er den opslidende krig konstant nærværende.


HISTORIEN DER IKKE BLIVER FORTALT er en fortælling om Nagieb Khajas egne oplevelser og hans journalistiske afdækning af en konflikt, som på trods af 15 års krig stadig ikke er afgjort.


Carsten Jensen har skrevet forord til bogen.

86/100
Fremragende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Historien der ikke bliver fortalt" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Rune Engelbreth Larsen 31-03-2012
En enestående informativ og intens pageturner ... Uomgængelig
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Rasmus Dahlberg 16-03-2012
Ambitiøs, vidende og selvsikker

Vor tids Vietnam

Efter endt læsning af den dansk-afghanske journalist Nagieb Khajas dybt interessante og stærke beretning om Afghanistans ofre står det klart, at vi aldrig skal vente at få deres respekt, men vi kan glæde os over, at den leverer et både ambitiøst, vidende, selvsikkert og relevant alternativ til den eksisterende krigsjournalistik, der er lige så medrivende som en spændingsroman. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Bo Elkjær 13-11-2011

Værd at læse

Journalisten Nagieb Khaja blev i 2008 kidnappet i Afghanistan. Hans beretning om tilfangetagelsen og hans flugt er ”et stærkt og rystende indblik i USA’s og Danmarks krig.” Man læser med hjertet i livet. [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
JO
fra Journalisten
anmeldt af Anne Lea Landsted 03-11-2017
Nagieb Khaja er en fremragende journalist
Et vigtigt vidnesbyrd ... et vigtigt modstykke til de officielle beretninger

Landet, ingen længere taler om

”Et vigtigt vidnesbyrd om, hvordan den lokale befolkning oplever krigen, og et vigtigt modstykke til de officielle beretninger.” Anne Lea Landsted anmelder 'Historien der ikke bliver fortalt' [Kort uddrag]