En to tre - JustineJustine-bøgerne #1af Iben Mondrup

Nøglen er rasende

Man regner ikke med det, men under Gyldendals noget kedelige pressetekst gemmer der sig et 'heftigt glødende og pågående primalt romantalent' med masser af karakter. Tak til Iben Mondrup for denne 'gedigent glimrende' og overrumplende originale nye roman. [Kort referat]

En rygende brandtomt

Iben Mondrup har skrevet en sprød kriseroman om 'kærestesorg og kunstnerknibe', hvor vi følger den følelsesfulde videokunstner Justine, der efter en brand må se sit liv nulstillet og derefter forsøger at bygge sig selv op igen som en anden Fugl Føniks. Historien minder for så vidt om noget, vi har læst mange gange før, men romanen skiller sig ud fra mængden i kraft af sit 'vidunderligt balstyriske' sprog, der giver en lyrisk læseoplevelse ud over det sædvanlige. [Kort referat]

Netværk og hærværk

Iben Mondrups (nøgle?)roman om en kvindelig kunstner, der finder tilbage til sig selv efter en omvej omkring katastrofer og selvdestruktion, retter et modigt lys på ’kvindens position i kunstverdenen.’ Der hersker i forfatterens optik en benhård konkurrence i galleri- og museumsverdenen og som kvinde skal man både kunne netværke og være fræk. [Kort referat]

Det dekadente kunstnerliv

Iben Mondrups fortælling om Justine fra det københavnske Kunstakademi, der mister alt og genopbygger til det bedre, er yderst velskrevet, men desværre også ret uinteressant i sin ensartede og fordomsbekræftende skildring af et ’utiltalende’ kunstnermiljø, ’hvor netværk betyder næsten alt’. [Kort referat]

Der går 'Jackass' i kunsten

Iben Mondrups roman om kærestesorg og kunst udstiller Kunstakademiet og den danske kunstscene med sine til tider rablende beskrivelser domineret af ’bål og brand, krop og kropsåbninger, tis og afføring’. Der er tale om ren sprogkunst, men derudover er fortællingen strengt taget ’noget rod, som man nok gør klogt i at tage mindre strengt’. [Kort referat]

Roman i selvsving

Iben Mondrups punktroman om en kunstner, der har mistet såvel kæreste som alle malerier til en kommende udstilling, går ’lidt i selvsving.’ Der er for mange ferniseringer og det er vanskeligt at følge hovedpersonens mange op- og nedture når romanen ikke har en traditionel handling, men blot en ’nogenlunde kronologisk fremadskriden.’ [Kort referat]