RegnebrættetErindringer fra Ribeaf Egon Clausen

Bekendelser fra Ribe

Egon Clausen skildrer sin lærergerning fra tiden som studerende i Ribe til jobbet som lærer i Ishøj. Bogens grundtone er ærlig, hudløs og sørgmodig, og den læses måske bedst som en kulturradikal nederlagserkendelse. [Kort referat]

En inderligt følt finale

Det er et modigt træk når Egon Clausen henter titlen til sin seneste erindringsbog fra én af Brorsons salmer, men den bærer på grund af bogens åndelige oprigtighed og inderligt følte finale. En hudløs, smuk og medrivende fortælling er det, om 'ungdommelig usikkerhed, selvforagt og selvoptagethed', hvor også det rasende morsomme og den mere lune humor får sin plads, dog virker kompositionen til tider en smule konstrueret og pædagogisk. [Kort referat]

Vokseværk

I fjerde bind af sit erindringsværk skildrer Egon Clausen sin tid som lærerstuderende i Ribe i slutningen af 1950'erne. Han er konstant spændt ud mellem to identiteter: Den kristne bondesøn Egon og hans kulturradikale, politisk (og erotisk) opvakte alter ego Sophus, og forsøget på at forsone de to identiteter driver bogen frem. [Kort referat]

Egon Clausen gør regnskabet op

Egon Clausens erindringer har ’lune og litterært sus’ men også en tristesse over at tilhøre en generation, som ’fik det hele, men tabte det meste på gulvet.' Forfatteren gør sit livs regnskab op og skammer sig over at han lagde afstand til sin landlige baggrund, men finder blandt andet fortrøstning i mødet med Grundtvigs højskoletanker. [Kort referat]

Generationen, der fik det hele, men tabte det meste

En repræsentant for generationen af mønsterbrydere skriver vedkommende og humoristisk om at være en ung, ophavsfornægtende 'sprællemand' i Ribe, om at indse, at verden er stor og rig, og om at vende tilbage. [Kort referat]