Teenagechefen af Benny Würtz

Spar op til

5 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

TeenagechefenHåndbog for unge ledereaf Benny Würtz & Peter Wagner

Forenings-Danmark er fyldt med unge frivillige, der dagligt motiverer alt fra juniorsvømmere til miniputter. De unge bedriver faktisk ledelse til daglig. Og deres motivation og lederevner er afgørende for, om holdet vinder, om gruppen holder sammen, eller om svømmerne vinder medaljer.
Daniel er 19 år og en rigtig god fodboldmålmand. Det er helt naturligt, at han er blevet udpeget som målmandstræner for de andre (yngre) målmænd i klubben. Daniel har ingen ledererfaring og instruerer, som han selv gerne vil instrueres. Nogle gange løber han ind i, at nogle bliver kede af det eller sure – men han er faktisk ikke helt sikker på hvorfor.
Daniel skal selvfølgelig have en håndsrækning! Hvis han læste Teenagechefen – Håndbog for unge ledere, ville han finde ud af, at der er forskellige måder at instruere på, og at man kan kommunikere på forskellige måder med forskellige mennesketyper for at få det bedste ud af dem.
Uanset hvilken sportsgren eller fritidsaktivitet de unge ledere beskæftiger sig med, er det afgørende, at de formår at motivere og give retning for deres hold og gruppe. Med Teenagechefen i hånden får de unge adgang til viden om og værktøjer til, hvad man kan gribe og gøre med, når man skal lede andre mennesker.
Teenagecheferne (og deres mentorer) kan læse om personlighedstyper, coaching, konflikthåndtering, knivskarp kommunikation m.m. Og bogen giver mange eksempler og cases, så det bliver tydeligt, at der er mere end én måde at gøre tingene på, når man er (teenage)chef, og at der er mange værktøjer at bruge.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Teenagechefen' i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.816 andre anmeldelser af bøger.