De fede åraf Chan Koonchung

Verden af i morgen

I år 2013 er Kina blevet verdens førende økonomiske stormagt, der har rejst sig oven på ruinerne af finanskrisen i USA og Europa - og resten af verden ser nu hjælpeløst til, mens det totalitære regime i stigende grad strammer sit greb om befolkningen. Chan Koonchung har med denne foruroligende fremskrivning af nutidens tendenser skrevet en stærkt tankevækkende dystopi, som selvfølgelig allerede er blevet forbudt i hjemlandet Kina, og ser man bort fra den 'interessante, men møjsommelige' epilog, så er det en spændende og inciterende læseoplevelse. [Kort referat]

Kina-kritik med kant

Kina er i 2013 mere økonomisk velstående end nogensinde, men ikke alt er godt, for folk oplever, at hele måneder forsvinder fra deres erindring. Chan Koonchungs roman er forbudt i Kina, men har siden 2009 cirkuleret i landet som undergrundslitteratur. Det forstås, for forfatteren skriver med forfriskende lethed og hans satire rammer ikke kun Kinas kommunistiske styre, men alle politiske systemer, der forsøger at kontrollere ved hjælp af materiel velstand. [Kort referat]

Det fede liv i Kina

I 2013 har Kina overtaget det økonomiske verdensherredømme og sågar købt den ærkeamerikanske Starbucks-kæde. Fremtiden tegner således umiddelbart lys for personerne i den kinesiske systemkritiker Chan Koonchungs roman, men kender man sin Huxley og Orwell, ved man også, at befolkningens tilsyneladende lykke har en høj pris. Chan Koonchung er ikke en lige så stor forfatter som de to nævnte, men han fører overbevisende og logisk handlingen frem til et punkt, hvor manipulationens ’indbyggede uhyrlighed lyser funklende klart.’ [Kort referat]

På lykketrip

Det mest uhyggelige ved Chan Koonchungs dystopiske fremtidsroman om et velbeslået Kina, der sejler lystigt på vragresterne af de øvrige nationer, er, at bogen tilsyneladende er ganske tæt på virkeligheden. ’Hvis bare Kina kunne blive præcis sådan,’ har en blogger sukket. På trods af forfatterens interessante blik på det kapitalistiske Kina, fandt denne anmelder dog sidste del af romanen kedelig. [Kort referat]