+ Læs mere
En vigtig bog, der gør indtryk … får hårene til at rejse sig på hovedet
- Jyllands-Posten
Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

I kamp for Danmark
Skæbner i 2. Verdenskrig
Ebog (ePub)
ISBN: 9788702132595
Udgivet 26-08-2013 af Gyldendal
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "I kamp for Danmark" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
I krigens malstrøm
Sven Arvid Birkelands bog om 'tyske værnepligtige, danske frivillige og danske sydslesvigere' får via cirka 60 vidt forskellige beretninger fortalt en eviggyldig historie om krigens ondskab og fredstidens fortrængninger. Mange af vidneberetningerne fra østfronten får 'hårene til at rejse sig på læserens hoved. Det er en vigtig bog, der gør indtryk, dels på grund af den saglige måde, hvorpå forfatteren beskriver de voldsomme ting.' [Kort referat]
Værd at læse
'En lidt tilfældig, men også spændende og underholdende samling' af øjenvidneberetninger fra nogle af de mange danskere, der deltog i Anden Verdenskrig på allieret eller tysk side. Sven Arvid Birkeland har opsøgt og talt med de sidste overlevende fra slagmarkerne om deres bevæggrunde og oplevelser. [Kort referat]
I denne bog er tyskerne de rene engle
Man må tage hatten af for Sven Arvid Birkelands store arbejde med at opstøve og opsøge de sidste nulevende danskere, der deltog i Anden Verdenskrig. Forfatteren interviewer i denne bog både 'heltene', der kæmpede på allieret side og 'forræderne', der 'af den ene eller anden årsag trak i tysk uniform.' Det store problem med bogen er netop sidstnævnte, som forfatteren lader slippe af sted med at nedtone sandheden om tyskernes krigsforbrydelser. Ikke et eneste kritisk spørgsmål stiller forfatteren, og det gør ifølge denne anmelder bogen til 'en ommer.' Forlaget burde genudgive den med fyldige noter, der gør rede for krigens fakta. Samtidig kunne man med fordel rydde op i bogens rodede struktur, opdatere litteraturlisten og rette de sproglige fejl. [Kort referat]
I kamp for nazismen
Anmelderen opremser en række eksempler på danske udgivelser om tyske soldater under Anden Verdenskrig, som ikke i tilstrækkeligt omfang har formidlet ofrenes historie. Flere af disse bøger er blevet trukket tilbage kort efter udgivelsen. Ifølge anmelderen ligger denne bog om danske soldaters erindringer på linje med disse problematiske bøger ved at 'blande alt sammen i én pærevælling, så man ikke kan skelne mellem sandhed og forløjet erindring.' Der er interessante beretninger og forfatteren kan ikke beskyldes for bevidst at forsøge at renvaske de danske østfrontfrivillige, men anmelderen finder det 'moralsk urimeligt, at forlag og forfattere tillader, at ofrenes lidelser fortrænges.' [Kort referat]
Danske krigsskæbner
Sven Arvid Birkeland præsenterer en mosaik af små fortællinger om dansk deltagelse på Anden Verdenskrigs fronter. Desværre er det en sær og ufokuseret udgivelse. Den indeholder ikke nogen analyse, fremstår komplet ustruktureret og er forfattet ud fra forestillingen om, at krig altid er frygtelig, og at alle er ofre. Idéen med at samle vidnesbyrd via interviewes fra krigsdeltagere er god, men det er udførelsen desværre ikke. Forfatteren har ikke stillet kritiske spørgsmål, og det er forbløffende, hvor få af de tidligere Waffen-SS-soldater, der, ifølge interviewene, kendte til for eksempel koncentrationslejre. Forfatteren benægter ikke, at forbrydelserne har fundet sted, men tavsheden omkring emnet skyldes muligvis hans holdning om, at alle krigsdeltagere er ofre, hvilket er en hån mod ofrene for nazismens forbrydelser. 'Sammenligning er en legitim og perspektivrig metode. Det er udligning ikke.' Resultatet er en underlig uredigeret tekstmasse, der 'stritter i alle retninger', og formålet med udgivelsen bliver man som læser i tvivl om. [Kort referat]