Din fjendes festaf Anders Abildgaard

Som at stå i en vammel udgave af ’Alice i Eventyrland’

A skriver smukke, velformede, musikalske sætninger, men forlener dem med en følelse af ubehag, som det er vanskeligt at afkode. Det har noget at gøre med de billeder han fremkalder af klistrede kroppe, en ulmende vrede og en træt liderlighed – 'som at stå midt i en virkelig vammel udgave af Alice i Eventyrland.' Bogens kvalitet og intensitet er uafviselig, men hvad er egentlig forfatterens ærinde? Måske 'at skrive nye følelser frem. Og det er nok, mere end nok til at man bør læse med og vende tilbage, gerne igen og igen. Og vende tilbage igen.' [Kort referat]

Muterende sammenbrud

Anden gang man læser Anders Abildgaards uregerlige digtsamling er den mindre forvirrende end ved første gennemlæsning, og det bliver klart, at dette er en bog, der hellere vil angribe læseren med splattereffekter og selvmodsigelser end behage med 'fidel venlighed.' Nogle læsere vil finde bogen snotforvirret, men hvis man trives med det uventede og udfordrende, vil man næppe blive skuffet. [Kort referat]

En flot, men lukket fest

Anders Abildgaards stilistisk raffinerede digtsamling 'kandiderer til prisen for den vanskeligst tilgængelige' af slagsen fra de seneste år. Hvis bogen var en fest, ville det være en lukket en af slagsen, hvor kun 'en snæver kreds af æstetiske meningsfæller' er inviteret. Det betyder dog ikke, at man ikke finder 'adskillige godbidder, som kan læses igen og igen.' [Kort referat]

Alle de munde, vi har

'Manér i skrift er en slags maske hjertet skærer ansigter bag.' Disse ord er skrevet af filosoffen Ludwig Wittgenstein, og man kunne ønske sig, at Anders Abildgaard i højere grad havde taget dem til sig, da han skrev denne bog. I andet kapitel, som fylder 35 ud af 85 sider, har han oversat Wittgensteins dagbøger fra 1930'erne. Det gør han fantastisk godt med en forfinet lydhørhed. Wittgenstein skriver 'civilisatorisk dirrende og stiligt', hvilket står i skarp kontrast til resten af bogen, som er 'plat grotesk og grotesk plat' med en hys sætningsstøj samt en usikker og ustadig intensitet i de uforenelige sætninger og springene mellem dem. [Kort referat]

Dommedag nu

Digte. Et nutidsubehag rumsterer voldsomt i tre nye digtsamlinger. [Kort uddrag]