De gemte børnBeretninger fra anden verdenskrigaf Kirsten Nilsson

Flygtningetidens lange skygger

11 jøder, der som børn blev efterladt i Danmark mens forældrene flygtede til Sverige, fortæller i Kirsten Nilssons stærke og gribende bog om hvordan det har påvirket deres liv, at de blev forladt. Bogen konkluderer, at adskillelsen i de tidlige leveår gav børnene et ’afgørende traume.’ Lidt under 150 børn blev efterladt og langt de fleste genforenet efter krigen, så vi ved ikke, om disse 11 var repræsentative eller om de psykiske eftervirkninger var mindre hos andre jødiske børn, som ikke fortæller deres historie i bogen. [Kort referat]

De gemte børns historier

Kirsten Nilssons portrætsamling om de såkaldte glemte børn – de jødiske børn, som af forskellige årsager blev efterladt i Danmark af deres forældre under besættelsestiden – er ’både opløftende og nedslående læsning.’ På den ene side vidner fortællingerne om de mange mennesker, der åbnede deres hjem og hjerter for et trængende barn, på den anden side om stærkt traumatiserede ofre, hvis problemer de ikke kunne tillade sig at tale om af ren taknemmelighed. [Kort referat]

De gemte jødiske børn

Mange tusind danske jøder nåede at flygte til Sverige før og efter at nazisterne begyndte deres systematiske tilfangetagelse af jøder den 1. oktober 1943. Det er en velkendt historie, men knap så kendt er det, at mange jødiske børn blev efterladt i Danmark. Deres historie fortæller Kirsten Nilsson i denne interessante interviewbog med 11 af de jøder, der pludselig blev forældreløse og som alle blev mærket for livet af dette ubehandlede traume. [Kort referat]

Prisen for at overleve

Kirsten Nilsson fortæller den glemte historie om de jødiske børn, der blev efterladt i Danmark, da forældrene flygtede til Sverige under Anden Verdenskrig. Det er hjerteskærende læsning, hvor især 'konflikterne mellem børnenes biologiske, men fraværende forældre og de midlertidige, men stærkt tilstedeværende erstatninger står stærkt'. Desværre er bogens beretning holdt i 'en upersonlig, referende stil', der ikke helt formår at forløse 'de spændende beretningers potentiale'. Til gengæld rummer bogen masser af illustrative private fotografier, der hjælper med til at sætte ansigter på de mange skæbner - når nu forfatteren ikke rigtig formår at gøre det. Sofie Lene Baks forord er i øvrigt 'ganske velfungerende'. [Kort referat]