Afslutningen af Mark Bowden

Spar op til

159 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

AfslutningenMål: Osama bin Ladenaf Mark Bowden

Genudgivelse i pocket.
 
I maj 2011 skød og dræbte amerikanske specialtropper verdens mest eftersøgte mand. I AFSLUTNINGEN fortæller Mark Bowden historien om jagten på Osama bin Laden; fra efterretningsarbejdet over den politiske godkendelse af operationen til likvideringen af manden bag terrorangrebet den 11. september 2001. Måned for måned, time for time og minut for minut opruller Bowden den dramatiske historie om den operation, der fandt sin afslutning med Osama bin Ladens død.

Vi følger præsident Barack Obama, der på baggrund af meget begrænset information skal træffe beslutningen om et angreb, der kan koste både amerikanske soldater og uskyldige pakistanere livet – og potentielt ødelægge hans egen politiske karriere. Vi møder de efterretningsagenter, der i ti år bruger alle deres vågne timer på at finde Osama bin Laden, vi får et indblik i, hvordan Osama bin Laden overhovedet kunne undslippe amerikanernes ti år lange klapjagt og vi kommer helt tæt på den militære eliteenhed, der sætter livet på spil for til sidst at få ram på verdens mest eftersøgte mand.

AFSLUTNINGEN er storpolitik og adrenalindrevet drama i ét.

Mark Bowden har tidligere skrevet den roste BLACK HAWK DOWN, som også er filmatiseret. Han er en af USA's mest anerkendte krigsskribenter og har haft adgang til såvel præsident Barack Obama, som de højest placerede kilder i militær og regering.
58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Afslutningen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Anders Jerichow 03-11-2012
Nervepirrende og lærerig

Historien om et velkendt mord

Der er allerede skrevet adskillige bøger om henrettelsen af Osama bin Laden i Pakistan den 2. maj 2011. Mark Bowdens velskrevne version af historien er nervepirrende selvom alle kender slutningen, og yderst grundig med præsident Barack Obama som en af kilderne. Forfatteren går ikke efter drengerøvs-fascinationen af den militære operation, men beskriver den politiske beslutningsproces, argumenterne, forberedelsen og den enorme fejlmargen i efterretningerne, som kunne have gjort slutresultatet til en ydmygende fiasko. Han fletter elegant sine egne refleksioner ind i beretningen og funderer blandt andet over, hvorfor terrorlederen ikke blev pågrebet i live. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Marcus Rubin 26-12-2012
Bogen bør læses af alle, der gerne vil kende den fulde historie om bin Laden