Sten, saks, papirMånedens lydbog september-oktoberaf Naja Marie Aidt

Thomas O’Mally Lindström skrår over gaden sammen med sin søster, Jenny. De har været til møde med en advokat for at frasige sig arv og gæld fra deres døde far, den kriminelle Jacques, der er død i fængslet. Nu skal de spise middag på den restaurant, som faren plejede at tage dem med til, da de var børn.
Thomas vil glemme og tror, han har frigjort sig fra fortiden. Det er lykkedes ham at klare sig godt trods en hård opvækst, han har egen papirhandel og en smuk kæreste, Patricia.  Jenny hænger mere fast i barndommen med den hårde og kolde far og lever et liv som ufaglært og enlig mor til en attenårig datter, Alice.
Historien begynder, da Jenny på trods af forbuddet om at betræde farens lejlighed, har hentet en brødrister i farens lejlighed, der har affektionsværdi for hende. Den virker ikke, og hun får Thomas til at reparere den. Da han skiller den ad finder han en meget stor sum penge.
Han stikker pengene til sig og fortæller ikke hemmeligheden til nogen, men kort efter begynder pengene at brænde i lommen på ham. Han køber en butik til, vil gøre niecen til bestyrer og "redde" hende, nu hvor hun er droppet ud af skolen.
En morgen finder han sin butik raseret og et dollartegn ridset ind i disken. Nogen er ude efter pengene. Men hvem? Thomas ved, at hans far fik en årelang straf for sit sidste kup, men havde han andre med til det og var der vold eller ligefrem drab indblandet?
Til Jacques bisættelse dukker den unge mand Luke op, der pludselig fortæller om alle de gode minder han har om Thomas' far. Alle kvinderne i Thomas familie - hans kæreste, hans moster og hendes kone, samt hans niece - synes også Luke er fortryllende. 
Hvem er Luke? Og hvem har smadret Thomas' butik? Og hvorfor fortsætter volden?

Sten saks papir er en roman om mænd, familier og fædrenes synder. Om at have svært ved at trænge ind i livet. Om social opstigning, kærlighed, jalousi og hævn. Om at forsøge at være et ordentligt menneske, og om at fejle.

Lydbogen er indlæst af Emil J. Rørbye