Haldor Topsøe af Thomas Larsen

Spar op til

199 kr.

63/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Haldor TopsøeEt portrætaf Thomas Larsen

Haldor Topsøe kaldes ”Århundredets Ingeniør”. Hans virksomhed tordner frem globalt, og indtil sin død den 20. maj 2013 mødte han hver morgen op på kontoret.


Dagen efter tyskernes besættelse, den 10. april 1940, stiftede Haldor Topsøe sit firma. Virksomheden kom i 1972 i likviditetsproblemer, og han mistede kontrollen med livsværket, men i 2007, som 94-årig, lykkedes det ham at låne mere end 2,5 milliarder i banken og købe virksomheden tilbage. Derfra var det fuld kraft frem.


I sit lange liv oplevede han konsekvenserne af verdenskrigene og følgerne af depressionen. Han overværede Hitler tale i et Tyskland

på vej mod katastrofen og lyttede til Churchill i det britiske parlament. Årtier før andre erhvervsfolk rejste han til udviklingslande som Indien og Kina, hvor han blev rådgiver for de politiske ledere.


Med inspiration fra sin mentor, Niels Bohr, var Haldor Topsøe altid optaget af, hvad forskning kan bringe af fremskridt, ikke blot for sin egen virksomhed, men for verden.


Bogen portrætterer et unikt menneske med et enestående engagement og udsyn.


 


Lydbogen er indlæst af Peter Carstens.


 


Hør og se Thomas Larsen fortælle om Haldor Topsøe i Aftenshowet: Fra 12.36: http://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-252#!/

Hør og se Thomas Larsen fortælle om Haldor Topsøe i DR2 Morgen: http://www.dr.dk/tv/se/dr2-morgen/dr2-morgen-med-niels-krause-kjaer-og-anja-bo-51#!/

63/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Haldor Topsøe" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Ulla Bechsgaard 02-06-2013
Thomas Larsen har givet den karismatiske forretningsmand Haldor Topsøe et nuanceret eftermæle

Haldor Topsøe netværkede inden det blev moderne

For forfatteren til denne enestående portrætbog om erhvervsmanden og ingeniøren Haldor Topsøe var det åbenbart lidt af en kamp at få hovedpersonen til at skue tilbage og fortælle om sine næsten 100 år i dansk erhvervsliv. Den nyligt afdøde Topsøe ville til det sidste hellere se fremad, men Thomas Larsen har haft privilegeret adgang til virksomhedens arkiver og tidligere nøglemedarbejdere samt Topsøe-familien og 'giver den karismatiske forretningsmand et nuanceret eftermæle.' Bogen er 'velskrevet, fyldt med gode billeder, og beretter sideløbende og på glimrende vis om de særlige udfordringer, som de seneste 100 års verdenskrige og økonomiske og finansielle kriser har betydet for erhvervslivets mulighed for at drive forretning.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
i Børsen
anmeldt af Kristian Lund 24-05-2013
En fremragende bog

Mester-ingeniøren

De første 100 sider af Thomas Larsens Haldor Topsøe-biografi er en pligtskyldig gennemgang af erhvervsmandens karriere, som på trods af hovedpersonens åbenhed går lidt i tomgang. Men efter den første tredjedel af bogen venter der en femstjernet læseoplevelse hvor mesteringeniøren beskrives og forklares med både kant og kærlighed. Thomas Larsen har fået lov til at trænge langt ind bag facaden hos både hovedpersonen og lederne af hans virksomheder, og han giver et fremragende billede af Haldor Topsøes betydning, ledelsesstil og personlighed, så man ikke kan undgå at knuselske den nyligt afdøde erhvervsgigant. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
Fremragende anmeldelse i Berlingske
anmeldt af Martin Jes-Iversen 26-05-2013
Der er mange vigtige indsigter og pointer i denne bog
Nogle historier er så gode, at de simpelthen skal skrives. Haldor Topsøes liv indeholder den slags historier

Århundredets ingeniør

Anmeldelse. Nogle historier er så gode, at de simpelthen skal skrives. Haldor Topsøes liv indeholder den slags historier, og der er mange vigtige indsigter og pointer i Thomas Larsens bog »Haldor Topsøe - et portræt«. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 17-06-2013
Drevent gjort af Thomas Larsen, der ved, hvordan man skruer en bog sammen

Du skal yde

Thomas Larsen er en dreven forfatter, der ved hvordan man skruer en bog sammen, men i tilfældet Haldor Topsøe er resultatet desværre 'alt for unuanceret til for alvor at blive interessant læsning.' Det er ikke fortællingen om Haldor Topsøes koncern, der har været forfatterens primære fokus, men direktøren selv, og ham har det tydeligvis ikke været muligt at komme helt ind på livet af på godt og ondt. I hvert fald bliver han strøget så meget med hårene, at bogen nærmer sig det ensidige helteportræt. [Kort referat]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 07-06-2013
Mangler overblik over livshistorien og lydhørhed over for hovedpersonen

Fra nano til mega

Thomas Larsens portrætbog om Haldor Topsøe, som døde kun fire dage før sin 100-års fødselsdag og udgivelsen af bogen, er kun stedvist interessant. Desværre mangler den overblik over livshistorien og lydhørhed over for hovedpersonen. Det billede, som Topsøe selv og de mange interviewede i bogen tegner, får Larsen fremstillet modstridende. Derudover er interviewene med familie og medarbejdere fyldt med gentagelser, fordi de alle siger de samme. Det virker som om, Larsen har forsøgt at få Topsøe ned i et portrætformat, som slet ikke passer ham, og resultatet virker ukomfortabelt for hovedpersonen. Som ros skal dog siges, at sproget er meget tilgængeligt, og bogen fortaber sig ikke i kemiske og fysiske detaljer. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Maltesen 03-06-2013
Ikke den spændende, nuancerede og velfortalte historie, som et bredt publikum kunne forvente