Gram i hu
Vi er tilbage i Erling Jepsens flade barndomsland, hvor vreden ulmer og sønderjyderne brillerer med absurd hillbilly-opførsel. Forhåbentlig er romanens mange afstumpede scener et resultat af forfatterens fantasi og ikke hentet fra erindringens og virkelighedens mergelgrav, for så vil de implicerede, der stadig er i live, næppe tilgive ham hans åbenmundethed. Erling Jepsens far er 'blidere beskrevet'end i forfatterens tidligere romaner, men humoren er stadig af den kuldslåede slags, og den allestedsnærværende vrede er 'holdt så stramt i tømme, at den ligner komik.' Alt i alt savner anmelderen lidt mere varme og kærlighed. [Kort referat]