H. A. BrorsonPietisme, meditation, erotikaf Erik A. Nielsen

Salmedigtning og elskovslære

Den tredje bog i Erik A. Nielsens monumentale serie om dansk salmedigtning handler om Brorson. Bogen er hverken en biografi eller en monografi, men noget langt bredere, større og fyldigere, nemlig 'en suverænt indsigtsfuld fortolkning af ikke blot Brorsons digtning, men også af pietismen, dens kristelige mystik og religiøse dannelsesprogram.' Forfatterens overblik og indsigt er dybt imponerende, og bogens kvaliteter er mere omfattende, end denne anmelder kan finde plads til at kvittere for. Alene analyserne af Brorsons kernesalmer er i særklasse – i flere tilfælde sensationelle – og det hele er forfattet på et musikalsk, 'smukt og flydende et dansk.' [Kort referat]

Så englene synger

Erik A Nielsens bog om H. A. Brorson og pietismens væsen er 'en monumental bedrift' og en sproglig nydelse. Den føjer sig smukt til forfatterens øvrige værker om dansk salmedigtning og 'man tøver ikke med at kalde det international klasse.' [Kort referat]

Fra pietismens store sjæleeksperimentarium

Tredje bind af Erik A. Nielsens storvæk om kristendommens poetik er nøjagtig lige så mageløst, som de to foregående. Denne gang handler det om H. A. Brorson og pietismen, og det er intet mindre end en fryd at læse de knap 500 sider, der er fyldt med overraskende og vigtige pointer. [Kort referat]

At se hen mod det ene

At salmedigteren, forfatteren og biskoppen Brorson stikker dybt i dansk litteratur og kultur, bevidner blandt andet det store antal Brorson-salmer, der har overlevet i næsten 300 års salmebøger. Men først med Erik A. Nielsens 'på én gang levende og sprænglærde bog om manden' kan vi for alvor lodde dybden. Værket indeholder fremragende nylæsninger, sammenligninger og analyser – ikke mindst af pietismen og Brorsons brug af det erotiske i beskrivelsen af menneskets forhold til Gud. Forfatteren lykkes langt hen ad vejen med at henvende sig til både den akademisk og den almindeligt interesserede læser, men forlaget har i nogen grad svigtet deres opgave med at sikre ordentlig korrektur og konsistens i henvisninger. Det kan lyde som pedanteri, men det er ærgerligt at forlaget ikke helt har matchet forfatterens ambitionsniveau. Disse detaljer ændrer dog ikke ved, at Erik A. Nielsens Brorson-bog er 'det nærmeste, man kan komme en nyopdaget østerlandsk skat. Luk op og lad Dem berige.' [Kort referat]