+ Læs mere
Imponerende, begavet og ret så humoristisk ... en fornøjelse at læse
- Børsen
Vi er stødt på 17 anmeldelser af bogen "Purity" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Ren fryd fra Franzen
Jonathan Franzens ’imponerende, begavede og ret så humoristiske’ roman nummer fem lægger sig træfsikkert i kategorien ’den store amerikanske roman’ – en betegnelse, som forfatterens øvrige romaner også gør sig fortjent til. Hvordan han gang på gang formår at orkestrere plottets mange stemmer og en enorm mængde stof – som i denne bog blandt andet inkluderer ’hemmelige Stasi-filer, internetleaks, mord, onanimani, trofast kærlighed, ungdommelig idealisme, dominerende mødre, forsvundne fædre og bomber brugt som sexlegetøj’ - er ikke til at forstå, men det kan han – Frantzen – og det er ’en fornøjelse at læse.’ [Kort referat]
Jonathan Franzens sjoveste roman
Hovedpersonen i Jonathan Franzens sprudlende og morsomme roman hedder Pip ligesom hovedpersonen i Charles Dickens’ Store forventninger, og det er også en dannelsesrejse af ’dickenske dimensioner’ forfatteren sender hende ud på. Under den bærende historie finder man en besk kritik af internettet og de sociale medier, som Franzen ser som ’erstatninger for den splintrede amerikanske kernefamilie.’ Bogen er en af de sjoveste, mest sprudlende romaner, den 56-årige forfatter har skrevet’ og realisme, satire og melodrama er perfekt doseret, som Jonathan Franzen formår det, når han er bedst. [Kort referat]
Jonathan Franzen fortæller menneskene om menneskene
Jonathan Franzen leverer nok engang en suveræn murstensroman om mennesker i Amerika, i hele verden og til alle tider. Historiens hoved-hovedperson har fået det forpligtende navn Purity Tylor, men kalder sig Pip som i Dickens’ Store Forventninger. Og ’romanen har bestemt dickenske kvaliteter, flamboyant fortalt som den er, rig på både detaljer og one-linere og dog båret af et betydeligt overskud i retning af historiske og geografiske tværsnit.’ Forfatteren er hele vejen igennem ’morsom uden at være pjattet og ’enormt underholdende’ over samtlige 600 sider. [Kort referat]
Systemernes tyranni
[Om den engelske udgave] For de fleste forfattere ville dette konstant knopskydende, lystigt springende, satiriske, desillusionerede, tænksomme og skamløst underholdende litterære fartøj være stødt på grund, men ’i Jonathan Franzens hænder holder skibet kursen selv i rørte vande. Purity er en fandenivoldsk og meget læseværdig bog, der er ’mindst lige så sættefingrene-lige-der-hvor-det-gør-allermestondt-på-samfundet-og-skønt-fabulerende som forgængerne.’ [Kort referat]
Franzens velsmurte fiktionsmaskine
[Om den engelske udgave] Jonathan Franzen er ’en virkelig god storyteller’ forstået på den måde, at han skriver underholdende med veloplagte dialoger og har ’en mesterlig evne til at gribe alle de bolde’, som han kaster op i luften. Denne umådeligt velkomponerede roman om informationstidsalderen på godt og ondt er ’en flot, muskuløs, velsmurt fiktionsmaskine.’ [Kort referat]
Familierne er brudt sammen og internettet er totalitært – hvad gør det ved os?
Jonathan Franzen fortæller om brudte familierelationer, kernefamiliens opløsning og ’det moderne informationssamfund med dets fremmedgørende og totalitære tendenser’ i denne store samtidsroman, som dog ikke ’føjer afgørende nyt til hverken forfatterskab eller forståelsen af samtiden.’ Bogen er ambitiøs og underholdende, men sine steder også noget leddeløs og uskarp, og peger ikke frem mod ’frodige nye veje i forfatterskabet.’ [Kort referat]
Purity
Pip, eller Purity som hun i virkeligheden hedder, Tom og Andreas’ historier vikles ind og ud af hinanden i Franzens nyeste roman. [Kort uddrag]