+ Læs mere
Det bedste og mest nuancerede, jeg har læst om Richard Strauss
- Nordjyske

Den liflige musik
Richard Strauss som komponist og undersåt
Hæftet bog, 224 sider
ISBN: 9788702157574
Udgivet 02-06-2014 af Gyldendal
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Den liflige musik" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Et geni uden politiske idealer
I den første danske biografi om komponisten Richard Strauss tegner Jakob Levinsen et omhyggeligt billedet af et geni, der var kunstneriske kompromisløs, men politisk naiv. Han samarbejdede med nazisterne indtil han faldt i unåde i 1935, og personligt var han ifølge Levinsen en 'mærkeligt vag mand, pragmatisk' og 'påfaldende upåvirket af omvæltningerne og de monumentale grusomheder omkring sig.' Biografien bevæger sig kronologisk fremad fra opera til opera og indeholder 'et kort handlingsreferat af alle seksten, så bogen også i høj grad kan fungere som nyttigt opslagsværk.' Ifølge anmelderen er forfatteren gået galt i byen i nogle af sine analyser af operaen Elektra, hvilket 'efterfølgende skaber en række misforståelser i forhold til de senere operaer' og han kunne ønske sig 'et mere gennemført greb, en selvstændig vilje i forhold til stoffet frem for at bevæge sig støt fremad opera for opera.' [Kort referat]
Den sidste i en stor bjergkæde
Jakob Levinsens skriver veloplagt om Richard Strauss i denne kronologiske biografi om manden og hans værker. Et problem med netop denne komponist er den store kontrast mellem hans 'dramatiske musik og nærmest demonstrativt harmoniske liv, som dementerer enhver kunstnermyte.' Forfatteren har valgt at fokusere på værkerne og i de biografiske afsnit 'forsøger han at vise komponisten som en uforudsigelig og kompleks skikkelse, som ikke lod sig rive med af tidens tendenser eller ydre forventninger.' Man kommer ikke helt ind under huden på Strauss, men som 'en informativ og underholdende introduktion til det enorme livsværk og en effektiv appetitvækker til flere af komponisten mindre kendte værker' er bogen informativ og underholdende. [Kort referat]
Musik på tværs af tiden
Jakob Levinsens Richard Strauss-biografi er ’det bedste og mest nuancerede,’ denne anmelder har læst om den kontroversielle tyske komponist, der skrev sin musik ’ud fra sin inderste overbevisning og på tværs af tidens strømninger.’ Forfatteren ’gennemgår nøje og kvalificeret hver enkelt af Strauss’ betydelige kompositioner’ og finder frem til forudsætningerne for hver enkelt komposition og for dens brud med Strauss’ tidligere kompositioner. [Kort referat]