Stine Bosses personlige beretning ... giver et godt billede af, at ledelse er benarbejde
Ledelse handler om at bruge hovedet, hjertet og benene
Stine Bosse skriver åbenhjertigt om egne fejltagelser i de år, hun har været en af landets kendte topchefer. Det er en god prioritering, for fejl er langt mere lærerige end den ufejlbarlighed, som mange chefer i tidens løb har postuleret i lignende bogudgivelser om ledelse. Kommunikation med medarbejderne – også i svære situationer – er en af Stine Bosses kæpheste, som det tog hende adskillige år at lære det gavnlige i. 'Bogen er hendes personlige beretning, og den giver et godt billede af, at ledelse er benarbejde med masser af gentagelser, og at det er nødvendigt at have både hjerne og hjerte med i arbejdet.' [Kort referat]