Leifs far var borgmesterHistorieraf Thomas Thurah

Der var nogle, der sagde ...

Ni af de ti fine historier fra Silkeborg i 1960’erne og 70’erne i Thomas Thurahs debutroman/novellesamling er fortalt af en cirka 13-årig dreng. At holde den stemme ren hele vejen igennem er en vanskelig balancekunst, men forfatteren klarer opgaven loyalt og med gode observationer. Bogens tiende fortælling er anderledes, men også ’en utrolig fin og kompleks historie.’ [Kort referat]

Kongerne af lorteland

Bevares, ’Klaus Rifbjerg er bedre til at beskrive verden set fra et barns synsvinkel’ og Peer Hultberg har givet provinsens klaustrofobiske småborgerlighed flere facetter’ end litteraten Thomas Thurah gør det i disse ti skarpe historier fra Silkeborg i 1970’erne, men ikke desto mindre har Thurah ’skrevet et levende og hyperrealistisk provins-portræt af 70’ernes Danmark blottet for sentimentalitet og sproglige mislyde.’ [Kort referat]

Som et sted i en drøm

Thomas Thurahs roman om en by i provinsen og en dreng på tærsklen til voksenlivet er både imponerende og charmerende i sin bevidst naive fortællestil. Forfatteren lægger sig i sporet af Klaus Rifbjergs ’Og andre historier’ hvor den centrale historie netop ikke fortælles, men alligevel kommer til syne i lyset af de øvrige fortællinger. Romanens ’unge hovedperson hører alt muligt og umuligt og kan med fortællingens hjælp kæde det sammen til meningsfulde indsigter i personer og hændelser.’ I lange stræk er bogen dog ret omstændelig og en anelse kedelig. [Kort referat]

Folkelig, god fortællekunst

Thomas Thurah er en god fortæller med et sikkert greb om sprog og menneskeskæbner. ’Han føler med sine personer uden sentimentalitet, og han demaskerer dem uden indignation.’ For alle, der interesserer sig for det folkelige liv i alle dets forgreninger – og livet i købstaden Silkeborg i særdeleshed ‒ ’er denne velskrevne bog gefundenes Fressen.’ [Kort referat]