En hårnål klemt inde bag paneletNoter fra eftertidenaf Søren Ulrik Thomsen

Virkeligheden genvundet

Tekster. Søren Ulrik Thomsen skriver få sider om mange sider af levet liv og digterisk praksis. Det er suverænt. [Kort uddrag]

Ikke et ord sidder forkert

Ligesom ’Søren Ulrik Thomsen er en mand med strøget skjorte, slips og jakke’ uden at være konform hele vejen igennem, er denne bogs ’lettere kaotiske væld af erindringer, strøtanker, anekdoter, aforismer og prosadigte hver især bundne som perfekte slipseknuder’ uden at være sig selv nok. De åbner sig mod læseren og giver rum til egne tanker og refleksioner side om side med Søren Ulrik Thomsens egne. Ikke anmassende, omfavnende. ’De giver hånd. En hånd, så man selv kommer videre.’ [Kort referat]

Søren Ulrik Thomsen skriver flot om tiden

Søren Ulrik Thomsen er kendt og elsket for sine digt- og essaysamlinger. Nu satser han genremæssigt - og vinder -- ved at give plads til flere typer tekster i samme bog [Kort uddrag]

Livs- eller lommefilosof?

Temaerne i Søren Ulrik Thomsens umådeligt charmerende samling af 110 korte tekster er nogle, der går igen i hele forfatterskabet: ’Tiden, der bliver ved med at gå sin gang, kroppen, der langsomt forfalder, og byrummet, der huser psykens interiør.’ Ofte lægger forfatteren ud ’med en personlig erindring eller konkret observation, ud af hvilken en pointe af mere livsfilosofisk karakter så drages.’ Metoden kunne nemt have resulteret i gammelkloge pointer, men denne anmelder ’køber fuldstændigt lommefilosofien, når den leveres i Thomsens på én gang traurige og selvrefleksive poetiske prosa, der med sin lange og sirlige syntaks snor sig let og elegant fra den ene betragtning til den anden.’ [Kort referat]

Bamsekram

I Søren Ulrik Thomsens ’nye essaysamling kaster døden sin truende slagskygge over de fleste af bogens tekster.’ Ikke som en konkret frygt, men som ’alvorens og nostalgiens klagende tenorsax.’ Bogens højdespringer er en rammende analyse af ’krammet’ som udtryk for en manglende respekt for den naturlige afstand mellem mennesker. [Kort referat]

Distancemesteren

Søren Ulrik Thomsens nye bog er i sin nostalgiske fejring en forunderlig blanding af erindringsstykker, fiktion og essayistik. Den er hans hidtil mest mediekritiske bog og et stort forsvar for litteraturens evne til at sanse og nærme sig komplekse virkeligheder [Kort uddrag]

At mindes levende

’Der er noget herligt selvsikkert over’ at lade sine dagbogsagtige optegnelser udgive i bogform, som Søren Ulrik Thomsen gør det med denne samling mikroessays. Mange af dem er tegnet op efter præcis den samme form: Forfatteren gør mine til at sige noget forventeligt om skolelærere, mappedyr, kassedamer – men vender så situationen på hovedet. ’Man tror, man skal godte sig med en fordomsfuld satire, men så hiver humanisten Thomsen tæppet væk under teksten og beder os i stedet se det gode hjerte i den udvalgte figur.’ Dog bliver det ind imellem lidt for ’faderligt nedladende, selvom det er venligt ment.’ [Kort referat]