Stilhed efter stormen
Der kan være mere sandhed i en fiktiv historie, end hvad man kan udlede af de faktuelle kendsgerninger. Det er en af Graham Swifts pointer i denne lille, men mesterlige roman om tjenestepigen Jane Fairchild. Vi følger hende en enkelt dramatisk dag i 1924, hvor hun blandt andet mødes med sin hemmelige elsker Paul, der står foran sit bryllup. Begivenhederne er set igennem den 90-årige Jane Fairchilds øjne, og det er den nu ’succesrige forfatters erindring om sin ungdom og vej til forfattergerning, der er den egentlige historie i Helligdag,’ som dog også rummer masser af romantik og tids-kolorit. [Kort referat]