Formandenaf Thøger Birkeland

»Mon hun foragtede mig, fordi jeg havde drukket med? Som formand burde jeg jo have sagt med det samme, at det her … det her … det her er en tur for de små, og så vil vi ikke have noget med at sidde og bælle bajere. Færdig. Men det hele var kommet bag på mig. Jeg anede ikke noget om alle de guldøller og snapsen, før Benny begyndte at pakke ud. Og så de andre. Fimmer og dem. De var fyr og flamme. Deres øjne slikkede nærmest hen over flaskebatteriet på bordet. Hvem pokker tænkte på småunger! Eller på formand! Eller Evald! Nu var det Joe og Benny, der førte løbet.«