Den norske journalist og forfatter Åsne Seierstads enestående evne til at komme helt tæt de personer, hun portrætterer, og samtidig beskrive en af samtidens store konflikter, foldes atter ud - nu i bogen TO SØSTRE. I den har Åsne Seierstad på nærmeste hold fulgt en norsk-somalisk families opløsning, da de to søstre i familien lader sig hverve som Jihad-brude i Kalifatet.
En oktoberdag i 2013 forlader søstrene Ayan og Leila deres hjem i en lille norsk by. Da det sent om aftenen går op for familien, at døtrene ikke kommer hjem fra skole, er det for sent. Pigerne er på vej til Syrien. Deres far rejser efter pigerne i en desperat jagt på at finde dem.
To søstre er en stærk familiefortælling om at prøve at finde sin egen identitet i en anden kultur. Det er samtidig et globalt samtidsportræt, hvor verdens kulturelle- og religiøse sammenstød mere og mere insisterende banker på døren, også i en lille norsk by.
En imponerende dokumentarisk tour-de-force ... på alle måder vigtig og læseværdig
”Hvis du rejser til Syrien, rejser du for at dø”
Hvad får unge piger , som selv flygtede fra krig, da de var små, til igen at søge krigen og underlægge sig Islamisk Stat? Det spørgsmål stiller den norske journalist og forfatter Åsne Seierstad i sin imponerende ”To søstre” [Kort uddrag]
Virkelig velfortalt og dramatisk velopbygget beretning
Et velskrevet og vigtigt dokudrama ... minder om en godt komponeret krimi
Seierstad, etikken og sandheden
»To søstre« er et velskrevet og vigtigt dokudrama om et par frigjorte teenagetøser, der ender som jihad-brude. Men kildemæssigt er den problematisk. [Kort uddrag]