I Skyggebokser tegner journalist Sara Maria Glanowski et voldsomt og rørende portræt af Amerika i kamp og forandring, fortalt gennem skæbner og miljøer, som det har krævet flere år at komme tæt på. I en boksehal ved Brooklyns havnefront, hvor Muhammad Ali og Mike Tyson har trænet, møder vi den femdobbelte verdensmester og hendes klan af kvinder, der kæmper for at slå igennem i den mest maskuline sportsgren, der findes. Vi er med helt inde bag politiets linjer og i hælene på den mand, der overvåger Amerikas mægtigste politistyrke, NYPD, med sit videokamera som vagtværn mod politivold i fattige sorte kvarterer, da han pludselig befinder sig i centrum af det største raceoprør, nationen har set i årtier. Og så sender en jødisk biker os ud for at følge en racistisk skinhead og leder i USA’s voksende White Power-bevægelse. Efter en lang fængselsdom fjerner han sine nazi-tatoveringer og forsøger at frigøre sig fra det broderskab, der følger med dem. Skyggebokser er en anderledes fortælling om Amerika, der slås mod sin egen skygge. En beretning om race, køn og ulighed. Vold og ensomhed, drømme og nye fællesskaber. Og om den kamp, det er at være menneske. I ringen og udenfor.
Stærke fortællinger om et USA, der kæmper med sine dæmoner
Ypperligt fortalt – noget af det bedste fortællende journalistik, jeg har set længe
Kampen mod sin egen skygge
New York, New York. En sort, kvindelig bokser, en copwatcher og en omvendt racist er hovedpersoner i Sara Maria Glanowskis vellykkede frontberetning fra den amerikanske identitetskamp. [Kort uddrag]
Jeg kan ikke rigtig beskrive min tilstand efter endt læsning af Sara Maria Glanowskis ”Skyggebokser” som andet end rystet. Ikke fordi bogens journalistiske New York-fortællinger kommer med store, banebrydende afsløringer om livet på kanten i Amerika, men på grund af den nådeløse kraft og alvor, fortællingerne rammer læseren med. [Kort uddrag]