Dialogen er hellig
Anmelderen bruger Maria Giacobbes lille bog om hendes besøg i Nordkorea i 1986 som anledning til at skælde ud på en række intellektuelle, som har været (lidt for) mildt stemt mod diverse diktaturstater. Det gælder ikke mindst visse mellemøsteksperters spådomme omkring det arabiske forår, som i tilfældene Syrien og Egypten har udviklet sig meget anderledes. Maria Giacobbe skriver levende og ofte morsomt om besøget og landets groteske styre, men hun glemmer at 'fortælle, om hvor grusomt det faktisk gik til i Nordkorea. Kun nogle få sætninger om, at befolkningen sulter og straffelejre, ellers handler det mest om skærmydslerne med guider og tolke.' Efter anmelderens mening 'var hun med til at legitimere styret, hvis ikke hun bagefter sværtede det til offentligt.' Og det 'gjorde hun vist ikke.' [Kort referat]