og sin internationale gennemslagskraft nåede toppen hurtigt, men som lige så hurtigt lærte, at hun i landets øverste politiske embede i den grad fik brug for de ord, hun som ung pige i Ishøj havde sagt til sig selv, når livet var hårdt: Hvad man ikke dør af … Nok er dette en fortælling om magt og politik, om finanskrise, lærerlockout, en skattesag og en verdensberømt selfie, men især er det en beretning om forældre og børn, om familie og opdragelse, om at værne om sine nærmeste, og om det at holde fast i, hvad man har fået med hjemmefra – sin værdighed – også når det er allersværest. Forfatteren har, ud over hovedpersonen selv, talt med ægtefællen Stephen, moderen Grete, døtrene Johanna og Camilla, og svigerforældrene Neil og Glenys. Og med en del venner og – enkelte –knap så gode venner. Fra Noa Redington til Bjarne Corydon, fra Frank Jensen til Ritt Bjerregaard. Alle bidrager de til at tegne et billede af et menneske, en kvinde og en tidligere statsminister, der konsekvent gør tingene på sin egen måde.