Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.
Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn.
Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder.
Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.
Eva Smith ville vise sit eget potentiale og brød ud af den politiske Hækkerup-klan
Højspændt politisk aktualitet kan komme buldrende i overhalingsbanen som en uventet gave til en bogudgivelse. Det er, hvad der er sket for portrætbogen om juraprofessor Eva Smith. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 13-10-2020
Eva Smiths meninger er markante og aldrig kedelige
”Hun troede, at alting ragede hende”
Det begynder tungt, men ender flot i forfatterpars bog om tidligere juraprofessor og retssikkerheds-forkæmper Eva Smith, der i årenes løb har blandet sig i snart sagt alt. [Kort uddrag]
Bogen om Eva Smith ligner mere et helgenskrift end en biografi
Bogen om professor Eva Smith starter som et næsten ukritisk helgenskrift, men, som bogen skrider frem, bliver den tiltagende læsværdig og undeholdende. [Kort uddrag]
