De usynligeBarrøy #1af Roy Jacobsen

Havet, øen, øjet og hjertet

Anmelderen kan ikke huske, hvornår hun ’sidst blev så grebet, så indvendig påvirket,’ som da hun læste Roy Jacobsens minimalistiske roman om livet på en lille norsk ø i tiden omkring Første Verdenskrig. ’Det er hverdag, slid og slæb, hav og fisk, kulde og blæst, latter og tårer. Dag ud, dag ind. Og som læser vugges man i begyndelsen søvnigt ind i rytmen som et stykke drivtømmer, delvist til stede, delvist på forundrende afstand. Men pulsen går i blodet, sniger sig ind.’ Endnu engang har forfatteren demonstreret sin unikke evne til ’at gå ind i det mindste og skabe det største.’ [Kort referat]

Smukt vidnesbyrd om ø-liv

Roy Jacobsen leverer ’en meget interessant og dragende fortællerstemme’ i denne smukke roman om en lille familie på den norske ø Barrøy. ’Livet på pletten i havet kan være nådesløst, ensomt og kedsommeligt, men også smukt og givende på grund af familiens imponerende viden om og respekt for himlens og havets temperament.’ [Kort referat]

"Fiskerne" på norsk

’Intense stemninger og store følelser pibler hele tiden frem mellem hverdagenes fangstredskaber, vasketøj, vejrfænomener og husdyr’ i Roy Jacobsens fremragende roman om en lille familie på en af Norges næsten usynlige småøer. Bogen minder anmelderen om Hans Kirks <a href='/titler/fiskerne-hans-kirk--3'>Fiskerne</a>, som har noget ’af den samme fine respekt for samspillet mellem naturen og de mennesker, der mest umiddelbart lever på og af dens nåde.’ [Kort referat]

Øen og pigen

’En hårdhudet og mageløs skildring af en familie på en lille ø ud for den norske kyst omkring forrige århundredskifte.’ Roy Jacobsen lader læseren komme ’helt ind under øboernes sorte negle,’ man kan lugte havet, smage ’ens vilde bær og mærke de stride vinde, der gang på gang ødelægger, hvad øboerne møjsommeligt forsøge at stable på benene. [Kort referat]

En ø går aldrig under

Roy Jacobsens stilfærdige og poetiske skildring af livet på en af Norges utallige småøer er ikke præget af plot og handling, men er derimod ’en indfølt og episodisk fremstilling med en til det antropologiske grænsende nøjagtighed.’ De korte kapitler følger forskellige personer og deres forhold til naturen samt deres daglige gøremål – skæring af tørv, rensning af garn, opførelse af en kaj, rejsning af en varde – uden anden fremdrift end selve gøremålenes gentagne slid. Alt sammen er supermusikalsk fremstillet, ’betagende, på en tyst og indadvendt måde ligefrem dramatisk.’ [Kort referat]

Ingen kan forlade en ø

Roy Jacobsens rørende krønike om det nordnorske kystproletariat er 'en stolt rapport fra før verden blev moderne'. Det er folkemindesamling og frilandsmuseum i romanform. Forfatterens stil er rustik, han har sans for sprog og psykologi, og han har tilmed en stor indsigt i ø-livet først i det 20. århundrede. En bevægende roman og ganske gennemført som robinsonade. [Kort referat]

Livet på øen

De usynlige er dem, der ikke kan ses fra Norges fastland. Dem, der bor på øen Barrøy omkring forrige århundredeskifte. Dem, for hvem tiden går langsomt og forandringer forløber over mange år. Dem, for hvem det daglige arbejde er konkret og handler om fisk. Dem, for hvem en rejse til købmanden på fastlandet efter sirup og brystsukker kan blive skæbnesvanger. Dem, om hvem Roy Jacobsen har skrevet en roman, der både er en ’konkret og poetisk slægtshistorie, hvor alt det fjerne kommer helt tæt på’ – suverænt skrevet, helt konkret og alligevel fyldt med liv og død. [Kort referat]

Underskønt nordisk

Norske Roy Jacobsen har skrevet ’en strålende, klog og inderlig saga’ om beboerne på den lille ø Barrøy, der er ’stærke som blæsten og naturen.’ Det er en af den slags bøger, der kan læses igen og igen for ’sine sandheder om familie, skæbne, kærlighed og vilje.’ [Kort referat]